Skriv for at formidle
Sproglige normer
Eksempler (naturvidenskab)
 

Skrivemetro  >  Skriv for at formidle    >  Sproglige normer > Eksempler (naturvidenskab)

Linjeoversigt   -  Index   -   Forside

(Fredericia Gym skrivemetro:)

Eksempel 1 - en forklarende elevtekst fra biologi 
Når en havsnegl forgifter et menneske/dyr med peptidet 
w-conotxin, som blokerer ca++-kanalerne, kan dette medføre lammelse, da dette toxin forhindre synapsekommunikationen mellem nervecellerne ved at stoppe ca++ som netop igangsætter synapsekommunikationen.

Ligeledes når en havsnegl forgifter et menneske/dyr med peptidet y-conotxin, som blokererNa+-kanalerne, kan dette medføre lammelse, da dette toxin forhindrer aktionspotentialet i at begynde i den opadliggende nervecelle ved at stoppe Na+ i at strømme som netop igangsætter aktionspotentialet.

Altså forhindrer begge disse toxiner, nervecellerne i at kommunikere med hinanden og hvis nervecellerne ikke kan kommunikere, kan de ej heller sende et signal fra hjernen til det bestemte målområde/muskel, derved lammelse.

 

Kommentar: Her bemærkes flere brud på den faglige diskurs, i form af forkerte skrivemåder (markeret med rødt). Det bemærkes ligeledes, at teksten er skrevet med relativt lange og lettere indviklede sætninger.

Til sammenligning bringes nedenfor en klart bedre udgave af en elevtekst med samme faglige indhold. Bemærk de korrekte faglige skrivemåder og opbygningen med relativt korte sætninger (med god anvendelse af kausale forbinderord (årsags-/ virkningssammenhænge)):

 

Når en havsnegl forgifter et menneske/dyr med peptidet ω-conotoxin, medfører det lammelse. Lammelsen opstår ved, at ω-conotoxin blokerer Ca2+-kanalerne i den præsynaptiske cellemembran. Når Ca2+-kanalerne blokeres, optages Ca2+ ikke i den præsynaptiske nervecelle. Når Ca2+ ikke optages,  forhindres exocytose (udskillelse) af acetylkolin (transmitterstof) fra vesiklerne. Når der ikke er acetylkolin i synapsekløften, påvirkes den postsynaptiske nervecelle ikke. Derfor forekommer der ingen kommunikation mellem nervecellerne.

 

 

Eksempel 2 - en konklusion på en større opgave
Jeg kan hermed konkludere, at de strukturegenskaber, der giver anledning til absorption af synligt lys, og dermed er ansvarlige for farvedannelsen i organiske molekyler, er konjugerede dobbeltbindinger og chromofore grupper,

Jeg kan ligeledes konkludere, at jeg ved en spektrofotometrisk undersøgelse har fundet koncentrationen af farvestoffet tartrazin til 22mg/l. 

Jeg synes det har været lærerigt at skrive denne opgave

 

Kommentar: Her bemærkes aktiv-sætninger, idet skriveren sætter sig selv i fokus. Dette er et brud på diskursen indenfor naturvidenskab, der forventes at være objektiv. Den sidste linie er i den forbindelse særligt slem. 

Da der er en god anvendelse af de faglige begreber, der er i spil, skal der ikke ændres meget før konklusionen er rigtig god:

 

Det konkluderes, at de strukturegenskaber, der giver anledning til absorption af synligt lys, og dermed er ansvarlige for farvedannelsen i organiske molekyler, er konjugerede dobbeltbindinger og chromofore grupper,

Det konkluderes ligeledes, at der ved en spektrofotometrisk undersøgelse er fundet en koncentration af farvestoffet tartrazin på 22mg/l.

 

 

Eksempel 3 - en naturvidenskabelig rapport i overblik

 

http://skriftlighed.fr-gym.dk/formidling/Skriftlig_formidling/Eksempel_diskurs_natvid_files/droppedImage.png

 

Kommentar: Her bemærkes den overordnede struktur med tydelige inddeling i afsnit og med skema og illustration. Bemærk at der er god plads på siderne - det fremstår ikke særligt kompakt.