Skriv i fagene
Samfundsfag

Skrivemetro  >  Skriv i fagene  > Samfundsfag > Opstille en hypotese

Linjeoversigt   -  Index   -   Forside

Opstille en hypotese

 

 

1.    Formål med at opstille hypoteser

 

I samfundsfag laves forklarende hypoteser. Dvs. at en hypotese er en foreslået forklaring på et fænomen/en iagttagelse. I samfundsfag skal du kunne forklare samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier.
Eksempel: Stemmeprocenten til Folketingsvalget er højere end til Europarlamentsvalget (fænomen), fordi mediedækningen har stor indflydelse på valgdeltagelsen (forklaring)”.

 

 

2.    Forarbejde

 I førskrivningsfasen gør man sig nogle tanker om, hvad man ved om fænomenet, her stemmeprocenter til forskellige valg. Disse overvejelser skriver man ned, for de kan bruges senere i skriveprocessen. Man læser det materiale, man skal opstille en hypotese til flere gange. Mens man læser, tager man noter. Inden man går i gang med den endelige opgavebesvarelse, formulerer man, hvad man vil komme ind på og i hvilken rækkefølge.

 

 

3. Oversigt over tekstdele og krav til tekstdele

  • Når man skal udarbejde en hypotese består arbejdet i tre skridt. Den samlede besvarelse skal bestå af:

  • En iagttagelse/et fænomen (noget du kan konstatere ud fra den udleverede tabel eller figur)...                         

  • ...og i samme sætning en forklaring på din iagttagelse. Hvorfor det ser ud, som det ser ud? Hypoteserne skal være korte (1-2 sætninger).

  • Det er en god hovedregel, at hypotesen skal indeholde ordet ”fordi” eller ”da”.

  • Når du har skrevet hypotesen, skal du efterfølgende skrive en begrundelse. Her skal du 
argumentere for, at din forklaring er sandsynlig, ud fra din faglige viden (begreber, teori og viden fra undervisningen). Disse forklarende sætninger/begrundelsen skal således være til stede.

  • Når du bliver bedt om at lave en forklarende hypotese, så handler det altså om, at du skal bruge din faglige viden til at begrunde et fænomen. En hypotese er en påstand, som du ikke med sikkerhed ved om er rigtig. Men du skal bruge din viden fra samfundsfagstimerne til at argumentere for, at hypotesen sandsynligvis er rigtig. En ”hypotese, der kan forklare...” er en kort forklaring på noget, du har iagttaget, når du læser en tabel eller en figur.

 

4. Undgå blot at iagttage

Det er en god hovedregel, at hypotesen skal indeholde ordet ”fordi” eller ”da”. Det er med til at sikre, at iagttagelsen ikke bare er en iagttagelse, men bliver efterfulgt af en forklaring/påstand. Det er netop dette, der gør det til en forklarende hypotese.Vær i øvrigt som altid opmærksom på, at du skal tage udgangspunkt i det udleverede bilagsmateriale.

 

Kilde: http://www.silkeborg-gym.dk/fileadmin/Skriftlighedsportal/SSa14.pdf