Skriv i fagene
Engelsk

Skrivemetro  >    Skriv i fagene  > Engelsk > Opgave og eksamaensgenrer  > Delprøve 2

Linjeoversigt   -  Index   -   Forside

Delprøve 2 - Sagprosaopgaven     

A-niveau:

Sagprosaopgaven:

Et eksempel på en opgave:

”Write an essay (900-1200 words) in which you analyse and comment on Peter Oborne´s article “A Royal Salute to the Commonwealth”. Part of your essay must focus on the writer´s argumentation and on the role of the Commonwealth as presented in the text.”

Et essay er en sammenhængende tekst med en indledning, en hoveddel og en afrunding/konklusion. Det er en fokuseret tekst: sagprosateksten er emnet for essayet, og der er en rød tråd i behandlingen af sagprosateksten. – Og det er en dokumenteret tekst: essayet underbygges med henvisninger til, gerne citater fra, sagprosateksten.

Når man skriver et essay, henvender man sig til en læser, som har læst den sagprosatekst, man skriver om. Det betyder, at man ikke skal referere sagprosateksten, men formidle sin analyse af den.

Læg mærke til, at essay i denne sammenhæng betyder noget andet end i dansk, nemlig en struktureret formidling af en analyse.

For forklaringer på ”analyse”, ”comment on” og ”focus on”: se ”Skrivehandlinger”

Et eksempel på en god A-niveau-besvarelse 

Et eksempel på en god B-niveau-besvarelse 

B-niveau:

Sagprosaopgaven:

Et eksempel på en opgave:

”The texts focus on how children should be raised. Write a paper (700-1000 words) in which you answer the following questions. Answer the questions separately.

1.     Give an account of childraising principles as presented in the three texts.

2.     How does A. S. Neill engage the reader in text 3? Give examples from the text.

3.     Taking your starting point in one of the texts, discuss how children should be raised.

”A paper” er altså en besvarelse af flere delspørgsmål. De enkelte delbesvarelser skal holdes adskilt, men hver især være velstrukturerede.

For forklaringer på ”account” og ”discuss”: se ”Skrivehandlinger”.

Forklaringer og gode råd til essay om sagprosatekst (A-niveau):

Ved et ”sammenhængende” og ”fokuseret” essay forstås et essay, hvis fokus er sagprosatekstens tema. Inden man skriver, analyserer man sagprosateksten, dvs. man gør sig en række iagttagelser om sagprosatekstens elementer med henblik på at finde ud af, hvad forfatterens intention er, og hvilke virkemidler forfatteren bruger. Hernæst laver man en disposition for sit essay.

Indledning

I indledningen skal man fange sin læsers interesse, præsentere teksten (dvs. nævne forfatter, titel, udgivelsestidspunkt og medie) og gøre klart, hvad tekstens tema er.

Et eksempel på en indledning:

“Susan Cheever´s essay ”My Little Bit of Country”, which was printed in the anthology “Central Park” in 2012, is a tribute to urban life and first of all to ”the wonderland called Central Park” (l. 304). The big city becomes a symbol of modern life with all its possibilities and diversity. The writer has lived in both New York and the suburbs, and the essay is the story of her life, which is used to illustrate the contrasts between the big city and the suburbs.”

I ovenstående eksempel er hovedtemaet taget op i generelle vendinger og herefter snævret ind til at behandle netop denne tekst. Det kaldes en tragt.

Hoveddel

I essayets hoveddel skal man formidle sin analyse, dvs. forklare, hvad forfatterens intention er, om kommunikationssituationen og genren og hvilke virkemidler, forfatteren bruger (dvs. ordvalg, sætningsstruktur, tone, billedsprog, retorik, referencer, citater, argumentation, etc.). Endvidere skal man kommentere teksten. Af opgaveformuleringen fremgår det, hvad man særligt skal fokusere på. Husk, at et essay ikke er komplet, når man har behandlet disse fokuspunkter. Tænk også på de andre elementer nævnt ovenfor.

For uddybning af disse se fx Contexts, Toolbox eller Wider Contexts.

Afrunding

I afrundingen skal man drage en konklusion, som følger logisk af det foregående og vender tilbage til indledningen.

Afsnit

Et velstruktureret essay har afsnitsinddeling.

Ved et nyt afsnit signalerer man pause, men også at man nu går over til noget nyt; en ny meningshelhed. Mange nye afsnit begynder med en kernesætning. Kernesætningen skal kort og præcist udtrykke, hvad den næste passage handler om. I resten af passagen bliver kernesætningen så uddybet og underbygget med forklaringer, eksempler og detaljer eller argumenter.

Brug ”Therefore”, ”However” Furthermore” o. lign.til at skabe sammenhæng mellem de enkelte afsnit.

Dokumentation:

Når man analyserer en tekst, vil man fremsætte en række påstande om teksten. Påstande skal jo følges af belæg. Man giver belæg for sine påstande ved enten at citere eller ved at referere til specifikke steder i teksten.

Eksempel:

““Something about him suggested a great acceptance of the world in which he found himself so far from his snowy native mountains and bubbling brooks.” (Ll. 23-27) This description of the yak illustrates one of the themes of the essay: to feel like living in the wrong place, but to have to accept it.”

Man skal altid huske at udlægge sine citater. De taler ikke for sig selv! Det skal være klart, hvad man ønsker, læseren skal stille op med citatet.

Man skal altid huske at angive, hvorfra man har citatet. Dette gøres ved at sætte linjenumre enten i en parentes efter citatet eller i en fodnote.

Tjekliste

  • Gør du hvad du bliver bedt om?

  • Fanger du din læsers interesse, og gør du klart i din indledning, hvad tekstens hovedtema er?

  • Uddyber du dette i det følgende?

  • Er din inddeling i afsnit logisk, og er der sammenhæng mellem de enkelte afsnit?  Brug ”Therefore”, ”However” Furthermore” o. lign.til at skabe sammenhæng mellem de enkelte afsnit.

  • Drager du en konklusion i din afrunding, som følger logisk af det foregående og vender tilbage til indledningen?

  • Undgår du irrelevante detaljer/fyld? (Husk: Du skal ikke skrive resume af teksten.)

  • Har du belæg for dine påstande (i form af citater eller referencer til teksten)?

  • Mht. citater: Overvejer du, hvorfor du vælger at bruge et citat. Gør du det klart for din læser?

  • Er dine sætninger hele?

  • ”Flyder” dit sprog, varierer du din sætningsopbygning?

  • Er dit ordvalg præcist og nuanceret?

  • Har du kontrolleret stavemåder, du ikke er sikker på?

  • Grammatik: Har du sikret dig, du ikke laver kongruensfejl og andre elementære fejl? Lav en personlig tjekliste.

  • Har du kontrolleret, der ikke er ærgerlige slåfejl?

Forklaringer og gode råd til paper om sagprosatekst (B-niveau):

Ved paper forstås svar på en række spørgsmål. Se skrivehandlinger.

Hvert svar skal være velstruktureret.

Afsnit

Et velstruktureret paper har afsnitsinddeling.

Ved et nyt afsnit signalerer man pause, men også at man nu går over til noget nyt; en ny meningshelhed. Mange nye afsnit begynder med en kernesætning. Kernesætningen skal kort og præcist udtrykke, hvad den næste passage handler om. I resten af passagen bliver kernesætningen så uddybet og underbygget med forklaringer, eksempler og detaljer eller argumenter.

Brug ”Therefore”, ”However” Furthermore” o. lign.til at skabe sammenhæng mellem de enkelte afsnit.

Dokumentation:

Når man analyserer en tekst, vil man fremsætte en række påstande om teksten. Påstande skal jo følges af belæg. Man giver belæg for sine påstande ved enten at citere eller ved at referere til specifikke steder i teksten.

Eksempel:

““Something about him suggested a great acceptance of the world in which he found himself so far from his snowy native mountains and bubbling brooks.” (Ll. 23-27) This description of the yak illustrates one of the themes of the essay: to feel like living in the wrong place, but to have to accept it.”

Man skal altid huske at udlægge sine citater. De taler ikke for sig selv! Det skal være klart, hvad man ønsker, læseren skal stille op med citatet.

Man skal altid huske at angive, hvorfra man har citatet. Dette gøres ved at sætte linjenumre enten i en parentes efter citatet eller i en fodnote.

Tjekliste

  • Gør du hvad du bliver bedt om?

  • Fanger du din læsers interesse, og gør du klart i din indledning, hvad tekstens hovedtema er?

  • Uddyber du dette i det følgende?

  • Er din inddeling i afsnit logisk, og er der sammenhæng mellem de enkelte afsnit?  Brug ”Therefore”, ”However” Furthermore” o. lign.til at skabe sammenhæng mellem de enkelte afsnit.

  • Drager du en konklusion i din afrunding, som følger logisk af det foregående og vender tilbage til indledningen?

  • Undgår du irrelevante detaljer/fyld? (Husk: Du skal ikke skrive resume af teksten. Du skal IKKE forholde dig til andet end teksten; du skal f.eks. IKKE give din mening om forskellige emner til kende (med mindre du eksplicit bliver bedt om det).  Du skal IKKE lade dig rive med eller give gode råd (altså IKKE skrive f.eks. ”it is all very sad”, ”I don´t like the mother” eller ”what she should have done…”)