Større skriftlige opgaver
SRO

Skrivemetro  >  Større skriftlige opgaver  > SRO Linjeoversigt   -  Index   -   Forside

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven (SRO) er en opgave, der skal træne dig til studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Opgaven ligger i 2.g, og den er tænkt som en flerfaglig fordybelsesopgave i 2 af dine studieretningsfag. Opgaven kan ofte skrives og afleveres i grupper, men du vil få en individuel karakter, der tæller med i dine interne standpunktskarakterer for de pågældende fag.

 

Du kan her finde gode råde om indsamling af materiale her og yderligere oplysninger om opgaven her SRO-2011 der blev afviklet i skoleåret 2012/13. I skoleåret 2013/14 er det årgang 2012, der skal lave SRO. Formalia bliver i store træk de samme, men der er justeringer fra år til år bl.a. i tidsrammerne.

 

 

 

Eksempler    

Studieretningsopgaven er som udgangspunkt tænkt som en lille udgave af SRP. Det er dog helt op til lærerne og det enkelte hold at lave en SRO, der fokuserer mere på nogle dele af SRP-arbejdet end på andre. Mht emnerne kan de godt minde om SRP-emnerne, som du finder eksempler på under fagene, men det kan også være at det i SRO'en er lagt op til at det er eleverne selv der laver problemformuleringen. Det giver en lidt anden type opgaveformuleringer, og et arbejde der dermed minder lidt mere om AT-eksamen, hvor selve indkredsningen af problemet er en stor del af opgaven.

 

 

 

Bedømmelse

Opgaven bedømmes af dine studieretnings-fags-lærere. Det engelske abstract, som tæller med som en engelskaflevering, vil blive rettet og bedømt af din engelsklærer.

Ellers er bedømmelsen af opgavebesvarelsen en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i studieretningsopgaven.

Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold:

  • om opgaven er besvaret i overensstemmelse med opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav, der indgår i denne

  • om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og opgavebesvarelsens omfang og kvalitet

  • om der selvstændigt er udvalgt, inddraget og anvendt relevant baggrundsstof for besvarelsen

  • om der er anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen

  • om stoffet er behandlet tilstrækkeligt dybtgående

  • om der er gennemført en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag

  • om der er sket en selvstændig bearbejdelse og perspektivering af stoffet

  • om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde

  • om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation

  • om alle kilder er oplyst

  • om noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende

  • om fremstillingen i opgavebesvarelsen er overskueligt disponeret, og den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele besvarelsen.

 

Find materiale - SRO

Det er vigtigt at du snakker med din lærer om hvilket materiale du kan bruge og opsøger det i god tid. Samtidig kan du få meget hjælp på den generelle side i skrivemetroen der hedder Find materiale

 

Studiecentret er åbent hver dag fra kl. 8.00-16.00, og du er altid velkommen til at spørge om hjælp til din søgning, men prøv først selv

 

Kontakt:

Hanne Tingleff er leder af Studiecentret og bibliotekar.     

Ilse Pedersen er medhjælper i Studiecentret

 

 

 

Nyttige Links

 

 

Mest for lærerne