Hvad er en
analyserende artikel?
I den
analyserende artikel kan du vælge mellem to opgaver. I den ene
opgave skal du arbejde med en litterær tekst, og i den
anden opgave skal du arbejde med en medietekst som fx en
kortfilm, reklame, uddrag af dokumenter, uddrag af nyhedsindslag osv.
Fælles for begge opgaver er, at du skal analysere og fortolke en (eller
flere) tekster samt perspektivere den/dem. I denne opgave er det
valgfrit, om du vil inddrage materiale fra internettet. Opgaven består
af tre hoveddele:
I den
analyserende artikel formidler du din forståelse af
teksten. Du kommer med påstande om tekstens formål og betydning, og det
gør du gennem tekstcitater og analytisk velbegrundede iagttagelser. Den
gode analyse og fortolkning er derfor en velstrukturereret og
veldokumenteret gennemgang af teksten. I opgaveformuleringen vil der
være et fokus for analysen. Det skal indgå med en vis vægt (dog skal du
ikke kun fokusere på det nævnte). Hvis opgaven inddrager to tekster,
skal du enten foretage en sammenlignende analyse og fortolkning, eller
også skal den ene tekst analyseres og fortolkes, mens den anden
inddrages i en perspektivering.
Tip! Husk at
det kaldes en ”artikel”. Derfor skal du skrive formidlende, levende,
interessant og vedkommende.
Eksempler
på en god analyserende artikel:
Den analyserende artikels
byggeklodser
|
Hvad
indeholder afsnittet? |
Rubrik
|
Rubrikken skal give læseren lyst til at læse artiklen, og den
skal også ramme artiklens indhold.
Kedelig rubrik:
Analyserende artikel om Tv-serien 1864
Fængende og god rubrik:
Danmarks store traume
|
Indledning
( ca. 1/4 side) |
Den skal være fængende og spændende,
og læseren skal efter at have læst indledningen have en klar ide
om, hvad fokus og tema er i den analyserende artikel.
Start ikke med: ”Jeg har valgt at skrive en analyserende
artikel……”
Til sidst i indledningen skal du præsentere teksten med alle
oplysninger: forfatter, titel, årstal
|
Hoveddel
(ca. 2 sider) |
Den skal indeholde analysen og
fortolkningen. Denne del skal inddeles i flere afsnit og kan
være adskilt af fængende mellemrubrikker.
Et afsnit må ikke være på
mindre end ½ side. Det vil sige – hvis din stil er to sider
lang, skal du max have to mellemrubrikker.
Analyse:
Litterær: kan fx omfatte: undersøgelse af
komposition, miljø- og personkarakteristik, fortællerforhold,
sproglige virkemidler, tema fotografering, klipning, lyd, lys,
symbolik, tema, fiktionskoder, faktakoder. Det centrale er, at
du kan lave en næranalyse af medieteksten og undersøge, hvordan
den virker. Man skal springe de delelementer over i analysen, som ikke er væsentlige
i den pågældende tekst.
Medie: kan fx omfatte: undersøgelse af
komposition, miljø- og personkarakteristik, fortællerforhold,
fotografering, klipning, lyd, lys, symbolik, tema,
fiktionskoder, faktakoder. Det centrale er, at du kan lave en
næranalyse af medieteksten og undersøge, hvordan den virker. Man skal springe de
delelementer over i analysen, som ikke er væsentlige i den
pågældende medietekst.
Fortolkning: I fortolkningen
skal du samle delene igen. Hvad handler teksten om, når man får
samlet alle delene igen? Hvad er det for et tema, der belyses i
teksten, og hvordan gøres det og med hvilken effekt? Fx: Er
teksten samfundskritisk eller forsøger den blot at vise et
almindeligt menneskes hverdag. En tekst kan have mange
forskellige hensigter
|
Perspektivering
(ca. 1/2 side) |
Du
bliver ofte bedt om at perspektivere til noget bestemt. Dette
kan f.eks. være tekstens genre (novelle, lyrik, eventyr,
kortfilm, dokumentar ), tema eller tekstens litteraturhistoriske
placering.
Perspektiveringen en skal pege på fællestræk med andre tekster,
men perspektiveringen er ikke blot en sammenligning. Den skal
give ny viden om den tekst, man har analyseret.
|
Afrunding
(ca. 1/4 side) |
Fungerer som en afslutning på din perspektivering, hvor du får
rundet af, opsummeret og kort vender tilbage til det, du har
præsenteret som det væsentlige fokus og tema i indledningen.
|
Nyttige links
Gyldendals
ordbøger - Dansk
|
|