Skriv i fagene
Dansk

Skrivemetro  >  Skriv i fagene  > Dansk  

 Index   -   Forside

Karakteristik af argumentationsform

 

At karakterisere argumentationsformen vil sige at slå ned på særegne træk. Når opgaven kræver en karakteristik af argumentationsformen, stiller den altså en forventning om, at du kan gennemskue og formidle hvilke aspekter ved tekstmaterialet, der er centrale i forhold til de synspunkter, det udtrykker.


Tips til at komme i gang

Sagprosatekster, debatterende tekster, kronikker o.l. taler ligesom skønlitterære tekster med deres egne stemmer. Din opgave ligger altså i at formidle tekstens/teksternes særlige sproglige, stilistiske og/eller argumentatoriske kendetegn. Det kan indbefatte:

- appelformer: patos, etos, logos

- argumentation: påstand, belæg, hjemmel (evt. styrkemarkører, rygdækning, gendrivelse)

- argumentationstyper, f.eks.: mængdeargument, ekspertargument, deskriptionsargument,erfaringsargument, skræmmeargument

- brug af eksempler

- ironi

- sarkasme

- humor

- ordspil

- brug af farvede, forstærkende eller indignerede adjektiver

- retoriske spørgsmål

- iøjnefaldende brug af tegn

- høj stil (højt lixtal og mange fremmedord/tekniske begreber/fagterminologi)

- lav stil (lavere lixtal, brug af jargon, bandeord, latrinære og vulgære udtryk)

- brug af troper og figurer

 

Find tre-fem ting i teksten, der er karakteristiske for argumentationsformen. Sæt danskfaglige begreber på dine nedslag. Du kan evt. anvende skemaet herunder.

 

 

Find tre ting i teksten, der er karakteristiske for argumentationsformen (se listen nedenfor)

Hvilke danskfaglige begreber kan du sætte på dine nedslag (fx metafor som et eksempel på billedsprog)

1.

 

 

2.

 

 

3.

 

 


Vær her meget tekstnær og kom med konkrete sproglige eksempler. Helt ned på ordniveau!

Du skal komme med svarene på flg. spørgsmål:

o   Hvordan argumenteres der (påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkører)?

o   Bruges der appelformer (ethos, logos eller pathos)?

o   Bruges der stilistiske virkemidler (semantiske kæder, emotiver, billedsprog, overvægt af en ordklasse m.fl.) ?

Det er her vigtigt, at du ikke kun viser, at du kan finde disse elementer. Gå videre og analyser på, hvorfor skribenten har valgt disse virkemidler, og hvilken effekt det har på læseren.