Skriv i fagene
Biologi

Skrivemetro  >  Skriv i fagene  > Biologi > Tværfaglige opgaver

Index   -   Forside

Tværfaglige opgaver mellem geografi, biologi og kemi

 

Eksempler på emner og problemformuleringer:

 

Vandkvalitet i søer og åer

Vandkvaliteten i de fleste danske søer og åer er igennem de sidste 100 år faldet drastisk. I de senere år har der fra politisk side været stor fokus på at forbedre vandkvaliteten i søer og åer, gennem forbedring af spildevandsrensning, reetablering af de naturlige forhold, samt begrænse landbrugets forbrug af gødningsstoffer.

 Eksempler på problemformuleringer:

  1. På hvilken måde påvirker menneskelig aktivitet vandkvaliteten og dyreliv i danske søer og åer i dag, og hvad kan man fra samfundets side gøre for at forbedre vandkvaliteten?
  2. Hvilke påvirkninger har Hillerød rensningsanlæg i forhold til at forbedre vandkvaliteten i Pøleå?  

Sundhed og kost

Ernæringseksperterne anbefaler, at 50% - 60% af den daglige energiindtagelse kommer fra kulhydrater, helst fra polysaccharider, og at maks. 10% af energien må komme fra simple kulhydrater. 22% - maks. 30% af energien skal komme fra fedt, og her skal det helst være fra fedt med mange umættede fedtsyrer. Proteiner skal udgøre 10% - 15% af energien, dog ikke mere end 0,8 g pr. kg kropsvægt.

Eksempler på problemformulering:

  1. På hvilken måde nedbrydes kostens bestanddele i kroppen og hvordan kan kostens sammensætning være årsag til sygdomme?

  2.  Hvordan ville en Paleokur kunne påvirke det enkelte menneske og det danske samfund som helhed, hvis vi alle droppede kulhydrater.

  3. Hvordan kan man i fremtiden sørge for at der er mad nok til den voksende befolkning.

 Celler og bioethanol

Der er i hele verden en stor fokus på bioethanol som erstatning eller supplement til benzin, som de fleste biler kører på i dag. Bioethanol er et godt supplement, da det kan produceres CO2-neutralt. Den benzin, som vores biler kører på i dag, er lavet ud fra olie, der pumpes op fra undergrunden. Når denne benzin forbrændes udskilles en masse CO2, som ellers aldrig ville have nået ud i atmosfæren. Derfor øges CO2-koncentrationen i atmosfæren og dette påvirker vores klima og vores jord.

Eksempler på problemformuleringer:

  1. Hvorfor går vi ikke bare allesammen over til at bruge bioethanol som brændstof?
  2. Kan klimaet reddes af bioethanol i benzintanken?