Præsentation af faget

Du kan have billedkunst C- eller B-niveau på HF. På C-niveau har du faget et halvt år, hvorefter du går til eksamen. Hvis du har faget på B-niveau har du valgt det i forbindelse med din fagpakke, og du har faget i sammenlagt 1,5 år.

Eksamen og skriveopgaver

Billedkunst er hverken på c- eller b-niveau et fag med skriftlig eksamen, men du skal til en mundtlig eksamen. 

Refleksionsskrivning er dog en naturlig del af fagets undervisning. Det vil ofte have form af enten værkanalyser, hvor et konkret kunstværk analyseres, eller refleksioner over en praktisk, kreativ opgave.

Billedkunst kan som fag indgå i den større skriftlige opgave (SSO) - enten alene, hvis der er tale om billedkunst på b-niveau, eller sammen med et andet fag, hvis billedkunst er på c-niveau.

Skrivehandlinger

En redegørelse for et kunsthistorisk eller et kunstnerisk emne er en fremstilling af væsentlige informationer vedrørende emnet. Redegørelsen skal styres af en problemformulering, og derfor er udvælgelsen af stof vigtig. Kun det, der er relevant for at besvare problemformuleringen, skal inddrages. En redegørelse vil i høj grad blive vurderet ud fra følgende to kriterier: Relevansen af det udvalgte og grundigheden i arbejdet.

En analyse vil ofte bruge et eller flere kunst- eller arkitekturværker som analyseobjekter. Formålet kan være at finde ud, hvordan kunstneren har brugt de visuelle virkemidler eller det kan være at finde frem til billedets betydning eller dets brug. I billedkunst arbejdes med tre forskellige analyseformer:

·    Formalanalyse (form-analyse). Udgangspunktet er spørgsmålet: ’Hvordan virker værket?’. Svaret findes i en analyse af de forskellige virkemidler, bl.a. komposition, rum og farver, hvis det er et maleri – og facade, form og rum hvis det er et stykke arkitektur

·    Betydningsanalyse (indholdsanalyse). ’Hvad betyder værket?’ spørger betydningsanalysen. Svarene findes fx i en afkodning af eventuelle symboler og i en grundig analyse af, hvad den kunstneriske hensigt har været med værket. Hvad vil kunstneren kommunikere, få os til at reflektere over, opleve og sanse, hvad er det for en oplevelse af verden og hvad er det for værdiforestillinger, der ligger bag værket? Analysen kan starte i det konkrete værk; men en grundig analyse vil ofte inddrage andre værker af den samme kunstner samt sekundærlitteratur om kunstneren og perioden

·    Socialanalyse (kontekst-analyse). Socialanalysen stiller spørgsmålet: ’Hvem kommunikerer ved hjælp af værket?’. Undersøgelsen kan rette sig mod, hvad værket er blevet brugt til – og hvilken historisk, politisk og kunsthistorisk sammenhæng (kontekst), det er indgået i, siden det blev skabt.

I en diskussion af et kunsthistorisk eller kunstnerisk problem er målet at opnå et nuanceret blik på emnet, hvad enten det er en diskussion af, hvordan et enkelt værk skal forstås, hvordan man kan bruge overfladebearbejdningen i skulptur eller hvordan skildringen af et motiv har ændret sig gennem en periode.

Du her skal inddrage forskellige synpunkter og vinkler på dit emne og din problemstilling. Et meget vigtigt element af diskussionen er, at materialet skal gennemgås objektivt. Du skal forholde dig neutralt til de forskellige synspunkter og præsentere dem så troværdigt som muligt, selvom du evt. skulle være uenig med et af synspunkter. I din diskussion kan du med fordel anvende diskuterende vendinger såsom: ”På den ene side…på den anden side”, ”I modsætning til dette…”, ”En anden holdning ses i…”, ”Forfatteren er uenig med disse…”. Du skal bruge redegørelsen og analysen i din diskussion, men herudover må du gerne inddrage ekstra materiale såsom sekundærlitteratur, avisartikler, biografisk materiale osv. Til sidst er det vigtigt at tilføje, at en diskussion ikke nødvendigvis behøver definitivt at fremhæve et synspunkt, der er mere rigtigt end et andet. En diskussion kan sagtens afsluttes som en nuanceret belysning af dit spørgsmål, hvor du konkluderer, at der er forskellige meninger om svaret.