Forsvarsmekanismer (ifølge Freud): At undgå ubehag…

(punkterne og eksemplerne er i det store og hele taget fra Gys, splat & Freud)

 

1)      Projektion: At benægte uacceptable følelse hos os selv ved at overføre dem til omverdenen

a.       at beskylde andre for at være egoistiske, upålidelige etc. (tyv tror hver mand stjæler)

b.      at forarges over deres seksuelle eller aggressive adfærd. (splinten i dit øje)

c.       at være dårligt forberedt til eksamen og bagefter give eksaminator skylden

d.      at fralægge sig ansvaret – ”det er samfundets skyld”

e.       at tillægge andre urealistiske og overdrevne egenskaber = idoldyrkelse

 

2)      Rationalisering: At finde fornuftig grund til en handling, som ikke er den egentlige årsag.

a.       søforklaringer – jeg fik ikke lavet mine lektier, fordi telefonen hele tiden ringede.

b.      Jeg køber kun pornoblade for at studere billederne i videnskabeligt øjemed.

 

3)      Kompensation: At undgå det, man er dårlig til, og i stedet gøre det, man er god til.

a.       ikke at klare sig godt i boglige fag, og så i stedet blive god til det kreative..

b.      at være skråsikker for at dække over sin usikkerhed.

 

4)      Identifikation: Øger selvværdet ved at identificerer os med personer/ideer, vi ser op til.

a.       At opgive sin egen eksistens fordi man føler sin eksistens truet af en person (kidnap)

b.      Barnets ødipale fase – truslen fra enskønnet forældre medfører identifikation

c.       Tryghed  ved identifikation med grupper (kliker), vi ser op til.

 

5)      Reaktion: Forhindre farlige ønsker ved at anvende/overdrive modsatte holdninger/adfærd:

a.       Vrede kan vise sig som (overdreven) venlighed

b.      Seksuelle lyster kan blive til fordømmelse af alt seksuelt.

 

6)      Forskydning: Negative følelser rettes mod en anden og mindre farlig person

a.       At genere lillesøster, når forældrene er dumme

b.      At slå de små  i skolegården, når man selv er blevet drillet af de store

c.       At skælde ud på sine børn, når man har diskuteret med sin chef.

 

7)      Fornægtelse: Sandheden kan ikke anerkendes/ er for ubehagelig, så vi ser den slet ikke

a.       At sige, at det hele går godt, når man ikke kan leve op til de krav, der bliver stillet

 

8)      Sublimering: Vi tilfredsstiller frustrerede sex-drifter ved at omforme dem til noget nyttigt.

a.       Ugengældt kærlighed => større indsats på arbejde

b.      Fodboldspillere: ingen sex dagen før…

 

9)      Regression: At vende tilbage til et tidligere udviklingsstade:der kræves mindre modenhed

a.       at det blefrie barn tisser i bukserne igen, fordi det ikke kan lide at gå i børnehave

b.      i en diskussion – at græde/råbe/smække med døren eller sige: ”det vil jeg bare ikke”.

 

10)  Isolering: At trække sig passivt tilbage for at beskytte sig selv mod ubehag.

a.       fysisk isolering – at undgå bestemte personer eller episoder

b.      psykisk isolering – at adskille angstfyldt følelser og isolere dem (især traumer)