Kongruens (K)

Kongruens betyder egentlig "overensstemmelse", og i sætninger betyder det, at led, der hører sammen, også skal passe sammen i bøjning (mht. tid, køn og tal).

I den enkelte sætning

Flertal eller ental?

• Den simple. "Jeg elsker min børn"  (mine skal bøjes som det led, der passer til, altså mine børn), eller "jeg elsker mine sød børn" (der skal stå søde)

• Den svære: "Min familie irriterer mig – jeg kan ikke klare dem!". Rent faktisk skal der stå "jeg kan ikke klare den", for leddet viser tilbage til familien, men fejlen opstår naturligt, fordi ordet "familie" jo er en betegnelse for en gruppe mennesker, som vi normalt godt kan omtale som "dem". Ikke desto mindre er dette en kongruens-fejl!

Bestemt eller ubestemt?

• ”Det forgiftet æble”. Tillægsordet skal stå i bestemt form: "det forgiftede æble". Fejlen opstår sandsynligvis, fordi man ikke kan høre den store forskel på forgiftet og forgiftede i dagligsproget, men ikke desto mindre er dette også en kongruens-fejl!

Hvilken tid står verberne i?

• ”Hun løb rundt i haven og spiser is” – nej, enten begge verber i datid: ”løb” og ”spiste”, eller begge i nutid ”løber” og ”spiser”. Denne slags fejl sker især i referater, hvor man refererer en tekst, der måske er skrevet i nutid, mens referatet er forsøgt skrevet i datid, og så bytter man lidt rundt på det i løbet af teksten.

Mellem sætninger

Hvilke personer handler det om?

• "Når man kender forfatterens baggrund, er det tit lettere at sætte sig ind i digtet, og man kan tit også bedre følge deres tankegang. Ikke fordi man kender dem 100%, men det er lettere at forestille sig deres holdninger til forskellige ting." Det, der går galt her, er, at man er i gang med en beskrivelse af én forfatter, men man skriver noget generelt, som kan gælde flere forfattere, og så kommer man til undervejs at skifte fra ental til flertal, selvom det er ukorrekt sprogbrug. Enten skal man generalisere helt og sige "forfatterne" og "dem" hele vejen igennem, eller også skal man blive i den specifikke beskrivelse og sige "forfatteren" og "hende".

Hvilken tid står verberne i?

• ”Der ser hun over pejsen et på rødglødende jernsko, som hun måtte danse i, hvorved hun dør” Der bør stå: ”som hun må danse i”, da alle udsagnsordene skal bøjes i samme tid. Denne slags fejl sker igen oftest i referater, hvor man refererer en tekst, der måske er skrevet i nutid, mens referatet er forsøgt skrevet i datid, og så bytter man lidt rundt på det i løbet af teksten.