Pronomen - hans eller sin?

Personligt pronomen (subjekt) Personligt pronomen (objekt) Refleksivt pronomen Possessivt pronomen (ejestedord)
Jeg mig mig   min, mit
Du dig dig din, dit
Han, hun, den, det ham, hende, den, det sig  hans, hendes, dens, dets
vi os os vores
I jer jer jeres
De dem sig deres

Som man kan se, er de med fed markerede felter der, hvor man oftest tager fejl - nemlig hvornår man skal bruge "sig" i en sætning.

Fejltyper:

Den værste fejl: At bytte rundt på hans/hendes og sin

"Peter og Ole stod og snakkede. Bagefter tog Peter af sted for at hente hans bil." Sætningen kan være rigtig, men kun hvis "hans bil" betyder, at det er Oles bil, han henter. Hvis bilen er hans egen, skulle der nemlig stå "sin bil".

Huskereglen er, at der bruges sin, når pronominet peger tilbage på subjektet, men hans/hendes, hvis det peger tilbage på objekt i sætningen.

Den næstværste fejl: At bytte rundt på jeg og mig (samt vi og os)

Fejlen sker, når man ikke skelner mellem, om pronominet står på subjektets eller objektets plads, her er et par korrekte sætninger:

Hvorfor? De fleste er blevet skældt ud som små, når de fx. sagde: "mig og Trine tager lige noget saftevand". Så fik man at vide, at "det hedder det ikke, det hedder "Trine og jeg". Det er uhøfligt at sætte sig selv først". Når man har hørt den sætning de første 50 gange, virker det pludselig som om, at ordet "mig" helt generelt er et grimt og forkert ord. Men det er det altså ikke! Ordet må bare kun bruges i sætninger, hvor det kan stå på objektets plads.