Stavefejl (S)
Sjuskefejl
Så brug dog stavekontrollen! Sjuskefejl tæller ganske vist ikke som en "alvorlig" fejl i en stil, da sjusk jo ikke er helt det samme som ikke at kende de grundlæggende regler for det danske sprog, men sjuskefejl viser, at man ikke har gidet bruge tid på lige at læse sin stil igennem en sidste gang inden aflevering, og det giver jo da ikke ligefrem ethos i lærerens øjne... Jeg har da også hørt om skrappe chefer på arbejdsmarkedet, der kasserer jobansøgninger ved den mindste stavefejl - så altså: læs din stil igennem en ekstra gang for at finde fejl - og brug stavekontrollen!
Det forkerte verbum
Nogle bestemte verber kommer man meget ofte til at bytte rundt på, fordi de minder meget om hinanden, det betragtes dog som en "alvorlig" fejl, da man jo burde kende forskellen på de nævnte verber.
ligge/lægge: ”Jeg ligger ned” (stilstand + uden objekt), ”jeg lægger barnet ned” (handling + med objekt)
springe/sprænge: ”jeg springer til siden” (uden objekt), ” jeg sprænger banken i luften” (med objekt)
hængte/hang: ”Jakken hang på knagen” (stilstand + uden objekt), Jeg hængte jakken op” (handling + med objekt)
sidde/sætte: ”jeg sidder ned” (uden objekt, stilstand), ”jeg sætter barnet ned (handling + med objekt)
Forkert vokal i ordet
Der findes mange ord i dansk, hvor man ikke kan høre forskel på, om det er den ene eller anden vokal, der bruges, idet mange af vores vokaler har mange forskellige udtaler alt efter, hvilke andre bogstaver de står sammen med. Har man fejl i disse ord, vil stavekontrollen dog næsten altid kunne fange dem. Men ellers kan det hjælpe at vide, at man typisk skal passe på med ord med kort vokal eller ord, hvor der er r foran eller bagefter vokalen:
re og ræ kan lyde som ra: bremse, remse, rense, grænse
ri kan lyde som ræ: vrisse, ribs,
i kan lyde som e: nisse, pisse, visse, mintpastil, mink
o kan lyde som u: bomstille,
ræ kan lyde som ra: græs,
er kan lyde som ær: fertil, jersey, herlig,
e kan lyde som æ: pjevs, pjække, tjekke, check,
o og u kan lyde som å: bronze, Lotte, grums, Lumsås, kumme, :
Stumme bogstaver: d, h, r
Alle problemer med stumme bogstaver opstår, fordi man ikke kan høre forskel på ordet med og uden bogstavet. Hertil er der kun en ting at sige: Lad aldrig din hørelse afgøre, hvordan du staver et ord - den kan man ikke stole på! De fleste fejl ender som bøjningsfejl (se mere om dette: B).
Hvem eller vem? De færreste af os tager fejl i de almindeligt brugte hv-ord, men hvis det går galt, er det næsten altid noget med "hvis", fordi ordet "vis" også er et ord på dansk. Ligesådan med hviske (tale lavt) og viske (viskelæder).
Herrerne eller herrene? Man kan ikke høre forskel, derfor glemmer man ofte -r'et i flertal af bestemte navneord, ligesådan med nutidsendelsen på udsagnsord, igen er -r-, den glemmer man også ofte, fordi man ikke kan høre den: det hedder ikke "jeg røre", men "jeg rører".
Løbene – løbende? Stumme d'er har vi også mange af, igen glemmer man dem, fordi man ikke kan høre dem, men prøv altid at huske, hvilken type ord, det er (navneord eller udsagnsord), hvis det er et udsagnsord i nutids tillægsform, skal det have endelsen - ende.