opdateret december 2004

Dramaanalyse

Handlingens opbygning

·        Hvor mange akter og scener er der?

·        Hvordan udfolder konflikten sig i forhold til den klassiske femleddede struktur?

·        Hvilke scener er hovedscener/biscener?

·        Hvilke scener indeholder meget handling – hvilke indeholder stilstand?

Personerne

·        Hvilke personer er hhv. hovedperson(er) og bipersoner?

·        Hvordan kan personerne karakteriseres ud fra deres replikker (og evt. regibemærkninger)?

·        Er personerne ”enkle” (dvs. ensidige personligheder) eller ”sammensatte” personer?

·        Hvilke modsætninger og konflikter er der mellem personerne – og udvikler eller forandrer personerne sig i løbet af konflikten?

Konflikt og fortolkning

·        Hvilke konflikter indeholder stykket – og hvad er hovedkonflikten (hovedtemaet)?

·        Hvilken betydning har hhv. ydre og indre kræfter for konfliktoptrapning og –løsning?

·        Hvilken udgang har stykket, hvordan løses konflikten?

·        Hvilket budskab har stykket, og hvad kan man lære af det?

Genre, tid, forfatter

·        Hvilken type drama er der tale om?

·        Hvilken tid er det skrevet i, og er genren eller temaet typisk for tiden?

·        Hvem er forfatteren, og er temaet eller genren typisk for forfatteren?

·        På hvilken måde er temaet aktuelt i dag?

 

 

 

Punkterne er delvist inspireret af dramaanalysen i Claus Pico Stæhrs Lærerens håndbog i tekstarbejde, 1989