Man kan beskrive essayistens holdning på via en slags barometer-metafor (så her kommer snart en fin tegning af et barometer). Der er fire niveauer:
I modsætning til det almindelige vejrbarometer er højtryk ikke ligefrem det bedste, for man skriver sjældent de bedste essays på harme. Man har nemlig tendens til at se meget ensidigt på problemstillingerne, og det gode essay vinder altid ved at se på sagen fra flere sider.
Generelt gælder det atlså om at være åbensidet…
De, der skriver essays af egen fri vilje, skriver ofte om nogle interessante begivenheder, gerne fra rejser, der har givet anledning til nogle nye overvejelser over livet. Der er ret så meget filosofi i et essay - ”livsfilosofi” (hvad det så end er…)
Et essay i skriftlig dansk derimod er jo bundet op på nogle udvalgte temaer, samt en til to tilhørende tekster (eller billeder). Her er nogle typiske emner fra tidligere eksamenssæt (min understregning):
”med udgangspunkt i Kresten Schultz Jørgensen (tekst 3) skal du skrive et essay om fænomenet Homo Zapiens.”
”Med udgangspunkt i Natur med måde (tekst 4) skal du skrive et essay om det moderne menneskes forhold til naturen.”
”Med udgangspunkt
i Anna Libaks tekst Danskeren og værdierne (tekst 3) skal du skrive et
essay om den enkelte og fællesskabet.”
”Med udgangspunkt i mindst to af følgende materialer: Fristedet (tekst 4), Baudelaires dagbogsoptegnelser (tekst 5) og Kvinde ved vinduet (side 11) skal du skrive et essay om menneskets længsel.”
Som man kan se her, handler det oftest om nogle almenmenneskelige problemstillinger – og nogle ret så komplekse problemstillinger, hvilket bl.a. vil sige, at man ikke bare kan have en ”for” eller ”imod” holdning. Dog vil de tekster, man skal tage udgangspunkt i, ofte være af den mere provokerende slags, sådan at man godt kan være ”for” eller ”imod” tekstens holdninger. Nogle censorer mener rent faktisk, at man allerede pga. temaet stiller for store krav til eleverne:
”Flere censorer spørger, om ikke temaet er for vanskeligt for vores målgruppe, idet det fordrer et vist mål af livserfaring og stor refleksionsevne” ”Den 18 årige kan trods alt nok lettere formulere sig om holdninger og synspunkter, der provokerer og tvinger ham til at gå i kritisk dialog, mens han har vanskeligere ved at reflektere over og skrive om mere grundlæggende eksistentielle forhold som øjeblikket og lykken.” (fra http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/censor/rapporter/2003/dansk03.pdf)
Det, man skal gøre sig klart, er, at man altid bliver bedt om at skrive et essay om et bestemt emne – og at tage udgangspunkt i en bestemt tekst. Denne tekst skal følgelig inddrages, men den skal ikke være styrende for dit essay. Du kan altid med fordel inddrage andre eksempler eller andre holdninger end de i teksten nævnte, således at du kan komme godt rundt om emnet, i stedet for blot at argumentere for eller imod tekstens synspunkter.
Den gode essayist skriver netop på baggrund af dagligdags hændelser. Det er de velvalgte eksempler, der giver essayet sin relevans og sit tilhørsforhold til dagligdagen.
Man kan hente sit eksempelmateriale mange steder fra:
1) sine egne oplevelser
2) hvad-nu-hvis-eksempler (hvad vil der ske i fremtiden, hvis vi gjorde sådan her?)
3) oplevelser fra fiktionens verden (fx fra skønlitteratur eller film)
4) andres oplevelser (fx fra familie, venner, avisen)
5) ordsprog og talemåder (dette er jo ikke "dagligdags" på helt samme måde, men udtrykker dog en generel holdning)
Lidt om filosofiens væsen (jf. valgfaget Filosofi i gymnasiet - min kursivering), der også kan gælde for essayets væsen:
Faget filosofi beskæftiger sig med filosofiske problemer og filosofisk argumentation. Filosofi behandler spørgsmål, som er grundlæggende for den menneskelige tilværelse og for alle fag og videnskaber. Det er filosofiens væsen, på tværs af de faglige og videnskabelige grænser, at stille stadig dybere spørgsmål og at reflektere kritisk over mulige svar og argumenter. Faget anlægger såvel et systematisk som et idéhistorisk og et aktualiserende perspektiv på sine problemstillinger.
Det er lige før, man kan sige, at det er vigtigere at kunne stille relevante spørgsmål, end at kunne svare på dem i et godt essay. For at komme rundt om en bestemt problemstilling bør man nemlig dels kunne se sagen fra flere sider, dels kunne se mulige konsekvenser for sig.
Altså, når der argumenteres, så sig: hvilke konsekvenser har denne påstand! Kan der findes argumenter for det modsatte? Hvilke konsekvenser har det så?