”For et par uger siden skrev Luca Goldoni i disse spalter en morsom reportage fra Adriater-havskysten på de genvordigheder, der plager dem, som af hensyn til moden går med cowboybukser og nu ikke længere ved, hvordan de skal sætte sig ned eller, hvor de skal gøre af deres ydre forplantningsapparat. Jeg mener, at det problem, som Goldoni gjorde opmærksom på, rummer et væld af filosofiske aspekter, som jeg gerne vil forfølge, for egen regning og med den allerstørste alvor…”
”St. Cataldo ligger lidt oven for den lille landsby Scala. Scala ligger fem hundrede meter oven for den noget større by Amalfi, og det hele ligger syd for Neapel. Jeg kom hertil i begyndelsen af marts, forestillede mig noget med mildt forår, solskin og palmer. Fra H. C. Andersen har man jo med modermælken fået indpodet et begreb, der hedder ”de varme lande”. Jo godmorgen. Godmorgen til visse morgener, hvor der sad et tykt lag is på palmerne”
”De fleste børn kan ikke fordrage vin og spiritus. Jeg hadede begge dele. Men alligevel kunne man ikke holde sig væk, de voksne så jo ud til at kunne lide det. Det var ligesom om de blev større, mens de drak, det var ikke kun stemmerne, der steg, kroppene syntes også at udvide sig. Til sidst fyldte de hele rummet. Så gik de ind ved siden af – og drak videre.”
”Jeg ankom til Edinburgh med tog sidst på eftermiddagen. Det første jeg så, da jeg sted ud på perronen, var en ældre mand i en klanternet kilt. Det var lidt som at være med i en Tintinbog, hvor klædedragt og arkitektoniske detaljer altid er omhyggeligt gengivet som træfsikre kulturelle og geografiske markører. En mand i kilt? Vi må vist være i Skotland!
”Pludseligt staar med forbausende Klarhed en lille Begivenhed fra min Barndom for mig. Jeg er ti Aar gammel. Jeg har om Vinteren været syg, og mine Forældre har tinget mig paa Landet i Sommerferien; al Eventyrlysten i mig er oppe…”
”Bøger kan skattes af tre Grunde – og en vis Udvikling gør sig her gældende fra det ene Trin til det andet -: man begynder med at tage til dem af ren Nysgerrighed, for de Tings skyld man skaffer sig Indblik i gennem dem, Oplysning, eller blot Underholdning…”
”Mange mistænksomme og ondsindede læsere vil sikkert, når de ser, hvor afstandtagende, irriteret og (rent ud sagt) fjendtligt, jeg behandler det ædle fodboldspil, fremsætte den gemene mistanke, at jeg ikke holder af foldbold, fordi fodbolden aldrig har holdt af mig…”
”Anmelder! Kritiker! En almindelig bladsmører som jeg selv er anmelder. Stiler man noget højere, er man kritiker. Men hvilken ubehagelig stillingsbetegnelse er det ikke under alle omstændigheder? ”Kritik” kommer egentlig af ordet kritike tékne, og ordet var oprindeligt ... et helt neutralt udtryk for den kunst at bedømme og vurdere…”