Revideret udgave nov.
2004
Tekstanalyse i religion
Kilde/ genre
- Hvilken
type tekst er det? (og hvordan kan du se det i teksten)?
- Hvis
teksten indeholder flere genrer, så nævn hvor, du ser det i teksten.
- I
forhold til teksttypen: hvem er teksten henvendt til? Hvad er formålet med
teksten?
Kildekritik
- Hvem
er forfatteren til kilden? (NB. der findes kilder uden kendt forfatter)
- Er
forfatteren indenfor eller udenfor den religion, eller det
emne, der omtales?
- Er
forfatteren pålidelig? (ved han
noget, om det han snakker om? Hvilken autoritet har han)
- Er
forfatteren subjektiv eller objektiv? (og hvor ser du det
henne i teksten?)
Referat
- Giv
gerne et kort referat – det viser, at du har overblik over teksten.
- Tag
de centrale begivenheder med – uden for mange detaljer.
- NB.
Et kronologisk referat er ikke altid det mest oplagte!
Analyse
Analyse betyder egentlig: at splitte op i enkeltdele. Det
betyder, at analysen gerne må være lidt usammenhængende, da man kan tage fat på
forskellige enkeltdele i teksten, der ikke hænger indbyrdes sammen.
Enkeltdelene kan fx. være:
- Centrale
personer eller begivenheder, der nævnes i teksten
- Centrale
(religiøst set) konflikter eller problemstillinger, der nævnes i teksten
- Religionsfaglige
begreber, der kan bruges til analyse af teksten (fx. myteteori)
Tolkning
I tolkningen giver en mere sammenhængende præsentation af
teksten. Det kan fx. være:
- Hvilke
centrale problemstillinger har teksten, og hvad kan du konkludere om disse
problemstillinger (i forhold til din øvrige viden om religionen/emnet)?
- Hvordan
bliver vi klogere på religionen/emnet med lige netop denne tekst – lærer
vi fx. noget nyt om ritualerne, etikken el.lign.?
- Er
teksten typisk for sin genre/ hvordan passer den med det religionsteori,
du har lært?
Perspektivering
Det er ikke altid, man når til dette punkt, men det er her,
du kan vise, at du har overblik over hele pensum, og at du kan se sammenhænge
på tværs af teksterne, eller på tværs af det historiske forløb.
- Har
du læst andre tekster af samme type/ om samme religion?
- Minder
denne tekst om de andre tekster, eller afviger den på centrale punkter?
- Har
du læst andre tekster (måske fra andre religioner), der tematisk minder om
denne tekst?
- Er
tekstens problemstillinger stadig relevante i dag?