Amplificatio – en særlig type stilfigurer
Definitioner
Fra Helle Hvas: ”Retorik – at lære mundtlig formidling”
Amplificatio: Forstørrelse af et udtryk ud over det nødvendige. Ses ofte i slutninger.
Eksempel: ”Lad mig derfor, inden jeg slutter, bede dem hæve blikket op over farer til morgendagens håb, ud over friheden alene for byen Berlin eller deres land, Tyskland, til frihedens fremtrængen overalt, op og ud over muren til fredens og retfærdighedens dag, væk fra dem selv og os, ud til hele menneskeheden”
(fra John F. Kennedys tale ”Ich bin ein Berliner”, 26.juni 1963)
Fra ”Retorik – teori og praksis” (afsnittet om ”Den retoriske tradition”)
Amplificatio er den latinske term for den metodiske forørgelse af udtryksmuligheder, det at udfolde det samme tema fra flere vinkler og eventuelt med forskellige troper og figurer. På græsk hedder det auxesis, og det er iflg. Aristoteles karakteristik for den epideiktiske genre. (noten s.49)
Fra en af det 17.årh.s teoretikere hedder det, at ”amplificatio er det vigtigste middel til at bevæge hjerterne” (s.57)
Fra ”Retorik – teori og praksis” (afsnittet om ”Genre – den klassiske dispistion til en retstale ”)
Om afslutningen – for at skabe velvilje for taleren og modvilje for modstanderen kan bl.a. forstørrelse (amplificatio) bruges. (s.105)
Konkrete metoder til at skabe ”forøgelse” af udtryk på:
perifrase, (af peri- og gr. phrasis 'tale, udtryk'), omskrivning af et udtryk ved at nævne begrebets egenskaber: Den Almægtige for Gud, den gamle have for Tivoli og de langhalede skadedyr for rotter.
Pleonasme, overflod i sprogbrugen, i moderne terminologi redundans, almindelig i talesproget som "dobbelt konfekt": manden han siger ... , årsagen skyldes, at ... , eller som talefigur, der tilsigter større fylde i udtrykket: Jeg så det med mine egne øjne.
epitet, (af gr. epitheton 'tilføjelse'), beskrivende (for det meste adjektivisk) tillæg til et substantiv, hos Homer ofte af rent udsmykkende karakter (epítheton ornans, flertal: epítheta ornantia, gr. hhv. lat.) som element i det episke formelsprog, fx den rosenfingrede dagning.
hyperbel (af gr. hyperbole 'overdrivelse', af hyperbalein 'kaste over målet'), talefigur, der forstærker udtrykket: Utallig saa som Sand,/Og uden Maade,/Som Hafsens dybe Vand/Er Herrens Naade (Kingo). Almindelig i moderne dagligsprog (jeg dør af grin, det er utrolig godt, skidegodt etc.). Den modsatte figur, underdrivelsen, kaldes litote.¨
Alle fire eksempler på stilfigurer er hentet fra www.denstoredanske.dk, men der findes mange flere.