Lene Wittrup: Hvad kan en sammenligning?

Sammenligningens typologi

1)       Den didaktiske sammenligning (docere)  kan med fordel bruges til at forklare/forstå svære begreber, svært tilgængelige fænomener i forskellige faglige sammenhænge. For eksempel (fra min egen undervisning i religion): Treenigheden kan sammenlignes med et vandmolekyle. molekylet har fremtrædelsesformer: fast, flydende, gas, og ligesådan er det med treenigheden – der er én Gud, men tre fremtrædelsesformer.

 

2)       Den holdningsskabende sammenligning (movere) Kan med fordel bruges til debatter, til emner, hvor man kan have nogle for- og imod-holdninger. For eksempel (fra en retorikelevs oplæg imod værnepligt): værnepligt for mænd er det samme som hvis alle piger var tvunget til et ½ år på husholdningsskole.

 

3)       Den forstærkende sammenligning (delectare/movere) Kan bruges til at angive og forstærke den holdning/  følelse man har til det, der tales om. For eksempel (læst i en tekst om kvinder på et fransk vaskehus): ”Vaskehuset er et stort ekkorum, hvor der cirkulerer lige så meget snak som sæbevand”, (Verdier 1981) 

 

4)       Den poetiske sammenligning (simili) – forstærker også ofte en følelse eller stemning, men er oven i det også overraskende og komplekse, måske oveni købet svære at forstå, Fx. "skøn som en sønderskudt banegård" (Tom Kristensen), nogle gange endda provokerende, da der bruges stærke billeder. ”Reaktionen er som en oppustet Faaremave i en pøl; prikker man den ned paa et Sted, buldner den straks ovenud et andet Sted”. (Johannes V. Jensen: Den Gotiske Rennaisance , 1900)

Lille øvelse

”Livet er som en lagkage”

Hvad er der galt med denne sammenligning: ”At blive voksen er lidt ligesom at bygge sig en lagkage. Lag på lag. Gode ting, jo, det skal der i, men i høj grad også dårlige. Sådan lærer man at blive voksen…. Lagkagen må ikke blive færdig, for intet er perfekt, og det er sådan, det skal være” Søren Malling (sagt i Politiken, interview, januar 2013)