Teori i 1.g!

Forslag til. et fælles teori-pensum i 1.g

Der er forskellige links undervejs. Nogle viser bare det der allerede er på skærmen, som et selvstændigt dokument, andre er opgaver som ikke i sin helhed fremtræder på skærmen. Vi kunne forestille os at et fælles teoripensum suppleres med en noget mere udførlig opgave-samling, som man kan trække på.

En "papirudgave" kan hentes  ved at højre-klikke her

GJ

Hvad skal 1.g’erne kunne og hvorfor?

Pensum i 1g-teori har dels et selvstændigt formål, men rummer samtidig en første introduktion til det de elever der vælger musik efter 1.g får brug for.

Grundlæggende forståelse for rytmer og notation af rytmer bruges i alle dele af faget både i det praktiske synge-spille og når vi taler om musik og analyserer musik.

Grundlæggende træning af elevernes rytmefornemmelse – bl.a. periodefornemmelse og evnen til at klappe en rytme og lytte til en anden er udvikling og træning af basale færdigheder i al musisk udfoldelse.

At beskæftige sig med ord og rytme er vigtigt fordi det forbinder et snævert musik-fagområde med en bredere sprogligt område – opbygning af vers, betoningsmønstre, og bevæger man sig over i talekor er der jo her også spørgsmål om måder at bruge sproget på.

Samtidig er talekor en god grundlæggende færdighed, man kan bruge på højere niveauer. Dels det overhovedet selv at skulle notere noder ned, men forholdet mellem tekst og rytme er et centralt problem ikke bare i talekor men i alle vokal-sats-typer på højt niveau.

Det vil være godt at lære eleverne nodernes navne i g-nøglen og opbygningen af akkorder. Hvis man skal begrænse det stof eleverne skal kunne, så kan man først og fremmest koncentrere sig om treklange.

Flydestemmer er måske nok teknisk vanskeligt for 1.g’ere at håndtere, men som ”kronen på værket” er det et godt mål når man skal lære akkorder og bruge det til noget. Det vil være rimeligt at nedtone stemmeførings-kravene meget så man bare tilstræber så små spring som muligt uden at gå ind i specielle krav til opløsning af akkorder.

I - Rytmer og noder

1. Nodeværdier og pauser.

Man skal kende de almindelige node- og pauselængder fra 1/1-noder til 1/16-dele. Noderne introduceres i 4/4-delstakt.

Opgavetyper:

1.      Fyld ud med pauser i slutningen af takten

2.      Find fejl i notationen

2. Klap rytmer i 4/4.

Alle skal kunne klappe en simpel rytme og notere den ned når de hører den. Man skal kunne høre ¼-dele, og 1/8-dele og punkterede ¼-dele, men ikke liftede 1-slag af typen:

Disse opgaver kan indgå i gruppe-opgaver, men ikke problemer elever skal kunne løse alene.

Opgavetyper:

1.      Klap en rytme   ex1     (Du følger hyperlink’et ved Ctrl+klik)

2.      Gengive en simpel rytme der er klappet/sunget for f.eks første linie i Hjulene på bussen kører rundt, Et barn er født

3. Betonede og ubetonede slag – metrik.

Spændingen mellem betonede og ubetonede slag giver meget af den rytmiske energi. Jo større spænding der er mellem den underliggende betoning (metrikken) og den rytme vi klapper (”melodien”) jo mere spændt/spændende er rytmen. Denne type opgaver er oplagte at arbejde med i klassen men det er for svært for den enkelte at notere den slags rytmer ned på diktat.

Opgave typer:

1.      Klap en rytme. Hvor er det svært? Hvorfor?      ex1

4. Andre taktarter

Introduktion af 3/4, 6/8 og 2/4-dels takt. Undlad at komme ind på swing her.

Opgave typer:

1.      Klap en rytme.

2.      Find fejl i notation

3.      Fælles øvelse i polyrytmik!  ex

II  -  Rytmer og tekst

1. Eksempler på forholdet mellem tekstrytme og noderytme.

Den vigtigste opgave er at lære at finde de mest betonede stavelser i et ord, og derefter skrive en rytmisering af ordet ned, der respektere denne betoning. Det er ikke alle betonede stavelser der skal være på 1-slaget … 3-slaget er også et af de mere betonede slag.

Opgavetyper:

1.      Hvilke af disse ord er noteret betoningsmæssigt korrekt og hvilke er noteret forkert. Forklar hvorfor. ex

2.      Prøv selv at notere enkeltord ned rigtigt.

2. Rytmisering af et simpelt verstekstlinie i en stemme.

Hovedproblemet er at få lagt betoningerne så rytmiseringen passer med ordets betoninger.

3. Simpelt og avanceret rytmisk sprog.

Det rytmiske sprog kan varieres meget. Det er vigtigt at eleverne får en oplevelse af at det kan gøres på forskellig måde.

1.      symmetriske eller asymmetriske rytmiseringer. Prøv om I kan variere rytmiseringen, så den samme model ikke gentages hele tiden. Resultatet kan blive mere spændende eller mere rodet. Diskuter hvornår der sker det ene eller det andet. Respekt for det enkle – opmærksomhed mod variationen.

2.      lyt til ordene og find rytmiseringer der passer snævert til det enkelte ord.

Teknisk set er vi her på vej ind på et vanskeligt område. Det er vigtigt at eleverne fornemmer at det er relevant, men det er ikke realistisk at forvente at alle eleverne får helt kontrol over dette felt.

4. Simple 2-stemmige talekor.

Lav talekor for to stemmer. Det vil være en naturlig gruppeopgave men ikke noget man kan forvente at alle elever kan lave alene.  Udgangspunktet kan være et vers som vi bruger på højniveau, men det kan også være et billede eller en situation hvor man selv skal udvælge enkelt-ord.

III  -  Noder og toner

1. Hvad hedder noderne i g-nøglen

Sammenhæng mellem toner, klaveret og tonenavnene.

Opgavetyper:

1.      Sæt navne på tonerne  ex  (Du følger hyperlink’et ved Ctrl+klik)

2.      Find noder der passer til tonenavne

2. Skriv en simpel melodi i C-dur

Brug en enkelrytmisering med tekst på. Sæt toner til de rytmer I har skrevet. Tip: start på en af tonerne c - e eller  g og slut på tonen c.

Et praktisk eksempel på en toneart.

Opgavetyper:

1.      Sæt toner til en rytmisering

3. Løse fortegn i g-nøglen

Sammenhæng mellem toner, klaveret og tonenavnene. Enharmoniske omtydninger.

Opgavetyper:

1.      Sæt navne på tonerne   ex

2.      Find noder der passer til tonenavne

4. Andre tonearter – faste fortegn.

Dette område kunne man med visse pædagogiske fordele behandle meget let. Det vil måske være en fordel at vi i afsnittet om akkorder fortrinsvis kan arbejde uden faste fortegn. Helt udelades kan det nok ikke men måske skal det ikke dækkes af akkorder.

Man kan sagtens stille opgaver i at lave forskellige dur- og mol-skalaer, men at forstå det og at bruge de faste fortegn tror jeg er svært.

IV  -  Akkorder

1. Intervaller – afstand mellem to toner

Intervallerne sekund, terts, kvart og kvint introduceres. Store og små intervaller. Rene intervaller. I det praktiske kan vi godt koncentrere os om tertser og sekunder.

Opgavetyper:

1.      Afgør tertsens størrelse.  ex   (Du følger hyperlink’et ved Ctrl+klik)

2.      Afgør sekundens størrelse

3.      Gå en lille/stor terts op fra ….

2. Dur-treklangen

Alle skal kunne danne de tertsstabler der bruges i dur-treklange på ”pæne” grudtoner.

Opgavetyper:

1.      Bestem den becifring der hører til en tertsstabel

2.      Bestem den tertsstabel der hører til en becifring.

3. Mol-treklangen

Alle skal kunne danne de tertsstabler der bruges i mol-treklange på ”pæne” grudtoner.

Opgavetyper:

1.      Bestem den becifring der hører til en tertsstabel

2.      Bestem den tertsstabel der hører til en becifring.

4. Sæt flydestemme til en melodi

Ud fra en melodi skal vi sætte en stringer-klang til.

I den mere avancerede udgave ændres disse akkorder i grundstilling til en egentlig flydestemme med doven stemmeføring.

Opgavetyper

1.      Introduktion til ENCORE. Åben en fil. Skriv i en stemme. Slet noder. Flyt noder

2.      Hent en ENCORE-fil med en melodi. Skriv flydestemmen ind i et system under melodien. 


ex1 The Day After Tomorrow  .     ex2 Den røde tråd   (Du følger hyperlink’et ved Ctrl+klik)

 

3.      Flyt rundt på tonerne så flydestemmen passer til en vokalsats. Fællestoner bevares, så små spring som muligt .

 

4.     
ex1 The Day After Tomorrow  .     ex2 Den røde tråd

Eksempel på en prøve

Alle 1.g-elever afslutter teoriforløbet med en skriftlig prøve. Et eksempel på det man skal kunne er følgende:

Prøven:

Hjælpemidler:

De tilladte hjælpemidler til den skriftlige prøve er følgende:

Tangenten over tonen f noteres som f# og kaldes fis.

Tangenten under tonen g noteres gb og kaldes ges.

Bemærk at vi altså har to forskellige måder at navngive tangenten mellem f og g på. Hvilken en man vælger afhænger af sammenhængen – detaljerne er for komplicerede at komme ind på her.

Intervaller.