Skriv i fagene
Mate-
matik

 

Skrivemetro  >  Skriv i fagene  > Matematik > Opgave og eksamensgenrer  > Almindelig opgaveregning > rene matematikopgaver eller modelopgaver Linjeoversigt   -  Index   -   Forside

Rene matematikopgaver eller modelopgaver   Retur til Almindelig opgaveregning

 

Man kan skelne mellem to grundtyper af opgaver i skriftlig matematik: Rene matematikopgave og modelopgaver. I alle matematikopgaver ligger der gemt et problem, der skal løses med en matematisk metode, men forskellen er at mens dette problem i de rene matematikopgaver lægges åbent frem, så består arbejdet i modelopgaver i at oversætte et virkeligt problem, formuleret i et ikke-matematisk sprog til et matematisk problem, løse dette problem og derefter oversætte det til bage til et almindeligt sprog og en løsning på det almindelige problem.

 

Eksempler på rene matematikopgaver

 

For rene matematikopgaver gælder typisk:

  • Problemet formuleres i et matematisk sprog og evt i matematiske symboler.

  • Der er ingen enheder

  • Opgaverne kræver typisk ikke så meget tekst.

  • Svaret på spørgsmålet kan gentages i slutningen af udregningen eller afleveres med tydelig angivelse af at det er svaret (med streg under/med fed/med farve)

 

Eksempler på modelopgaver

 

For modelopgaver gælder typisk:

  • Problemet formuleres i et ikke-matematisk sprog og uden brug af matematiske symboler.

  • I starten af besvarelsen præsenteres problemet og herunder præsenteres hvilke variable og enheder der indgår i opgaven

  • Det kræver typisk en del tekst at oversætte problemet til et matematisk problem.

  • Når det matematiske problem er løst skal svaret oversættes til almindligt sprog og afleveres med enheder.

  • Svaret på spørgsmålet kan gentages i slutningen af udregningen med konklusion og enheder

Du kan læse mere om modelopgaver her