Matematikafleveringer som sproglig genre

Retur til Almindelig opgaveregning

Afleveringer i matematik udgør en helt særlig genre, og som for alle genrer findes der en række genrekrav, der skal overholdes.

1. Modtager/afsender-forhold: I både matematik og andre fag skal du vænne jer til, at det ikke nødvendigvis er læreren, der er din modtager. Det er selvfølgelig en lidt spøjs situation, når nu det er læreren, der modtager og retter dine tekster, men du skal altså operere med slags fiktiv idealmodtager.

I den typiske matematikopgave er modtageren en, du ikke har et personligt forhold til. Desuden har vedkommende ikke kendskab til opgaveteksten. Derfor er det meget vigtigt, at du udtrykker dig klart og hele tiden forklarer, hvad du gør og hvorfor. Til gengæld må du gerne regne med, at din modtager har den samme matematiske baggrundsviden som dig selv. Du kan ikke forvente, at din modtager skal kunne regne ud, hvad du egentlig mener, eller hvad du har gjort for at nå frem til et resultat.

2. Indholdselementer: Teksten emnefelt udgøres i høj grad af de matematiske begreber og operationer. Tit vil der dog også indgå (forsimplede) dele af virkeligheden. Dette vil være i form af modeller, hvor et udsnit af omverdenen oversættes til formel matematik. Derefter er det muligt at foretage beregninger for endelig at ”oversætte” tilbage til virkeligheden igen (se mere her).

3. Tekstlig organisering: Den konkrete udformning af teksten er betinget af de andre forhold. Der må være en klar og stringent sammenhæng i sproget med fokus på årsagsforhold og relationer. Dette opnås i mange tilfælde ved korrekt brug af de matematiske tegn, der netop er skabt til at markere relationer. Vi kan således vise, at et udsagn logisk medfører et andet ved hjælp af , mens = indikerer, at to udtryk er lig med hinanden. Der findes her en klar grammatik eller syntaks, der skal overholdes for at skabe klarhed.

Rent sprogligt findes en række standardformuleringer, der kan bruges til at klarlægge ens tankegang og skabe logisk sammenhæng: ”Heraf kan vi konkludere…”, ”Vi sætter nu de to størrelser lig med hinanden og ser, at…”, ”Det fremgår af beregningen, at…”, ”x betegner i dette tilfælde tiden i minutter…”

En klar fremstilling af ens tankegang og ræsonnementer er måske det væsentligste genrekrav! Dette krav indfris kun ved brug af sproget. Matematik er et sprogligt fag (hårdt nok).

OBS: I visse simple opgaver vil det rent matematiske sprog dog være forklaring nok. Ved løsning af ligninger er det fx fint nok blot at angive mellemregningerne som uddybning, men hvis ligningerne bruges til at løse et praktisk problem, skal der så efterfølgende konkluderes i forhold til dette.