Naturvidenskabelig rapport

En naturvidenskabelig rapport er et dokument, der beskriver et forsøg og ud fra iagttagelser og/eller resultater forsøger at drage en konklusion. I alle rapporter er der en grundstruktur som den nedenstående, men den enkelte rapport kan stilles lidt forskelligt op i forhold til forsøgets særlige karakter, så man skal altid kritisk overveje hvilke afsnit som er relevante.  Vedrørende sproget i naturvidenskabelige rapporter, se sproglige normer

Disposition for naturvidenskabelig rapport over forsøg:

Husk dit navn, klasse og dato i sidehovedet – husk også sidenumre

Forside

Her skal kun stå forsøgets titel, dit navn, klasse, fag, dato, gruppemedlemmer og lærer    

Resumé

Når du er færdig med rapporten skriver du et resumé som placeres forrest i rapporten (ikke på forsiden). Her beskriver du kort det forsøg du har lavet, og de resultater du fik. (Maksimalt 100 ord).
Brug en mindre skrift eller kursiv til at adskille resumeet fra resten af rapporten.

Indledning / Teori-afsnit

I dette første afsnit skal du beskrive den nødvendige baggrundsviden for forsøget for læseren. Læs om baggrunden for forsøget i bogen og overvej hvad man skal vide for at forstå forsøget. Gå herefter videre til at beskrive hvad det præcist er, du ønsker at undersøge (formålet med forsøget), og hvorfor det er interessant. I nogle forsøg skal du opstille en hypotese – se næste afsnit. 
I nogle forsøgsvejledninger vil der være nogle hjælpespørgsmål eller lignende, som du skal besvare. Disse skal indarbejdes som en del af rapporten, det vil sige at spørgsmålene ikke skal gentages i rapporten, men at de sammen med svarene indflettes som en naturlig del af teksten.

Hypotese

En hypotese har flere karakteristika:

• Den er begrundet i iagttagelser, målinger eller logiske slutninger.

• Den beskriver oftest årsags-virkningssammenhænge.

• Den kan testes (dvs. bekræftes eller afkræftes) gennem forsøg eller målinger.

Hypotesen siger noget om hvad vi forventer at finde i undersøgelsen. Et eksempel på en hypotese kunne være ”Når temperaturen stiger fra 0 °C til 40 °C vil enzymaktiviteten også stige”. Hypotesen er altså en fagligt begrundet forventning til resultatet som man formulerer inden man udfører forsøget.

Det er ikke altid nødvendigt at formulere en hypotese for det enkelte forsøg. Formålet med et forsøg kan jo f.eks. være at lære noget apparatur eller en bestemt analysemetode at kende. Det er dog vigtigt at gøre sig klart at alle naturvidenskabelige forsøg har en hypotese indbygget.

Materialer

Liste over udstyr og materialer. Oftest er den identisk med det tilsvarende afsnit i forsøgsvejledningen. En tegning eller et billede af opstillingen er en god ide, det sparer ofte mange ord i næste afsnit – kan også anbringes der.
Du kan evt. nøjes med at henvise til forsøgsvejledningen hvis du følger den slavisk. Ellers noteres afvigelser.

Fremgangsmåde

Beskriv fremgangsmåden kortfattet, evt. i punktform. Her noteres også evt. sikkerhedsmæssige hensyn.
Du kan også her henvise til forsøgsvejledningen hvis du følger den slavisk, i så fald kan den vedlægges som bilag. Eventuelle afvigelser i forhold forsøgsvejledningen noteres.

Data

Gengiv de primære data (målinger, aflæst volumen, pH etc.) fra forsøget

Overvej hvordan du mest fornuftigt præsenterer dine data (tabel, figur, graf etc.)

Primære data kan også være iagttagelser du har gjort dig undervejs (fx farveskift).

Databehandling

Oftest bearbejdes de primære data (beregninger, diagrammer, regressioner, grafer). Det er altså under dette afsnit at du skal vise hvordan du har gjort og hvilke resultater du er kommet frem til.

I nogle forsøgsvejledninger er det beskrevet hvordan resultaterne bearbejdes.

Du må ikke konkludere på resultaterne i dette afsnit, kun beskrive hvad du gør.

Husk altid figurnummer og figurtekster, så du kan henvise til de enkelte figurer, når du bruger dem i diskussionen.

Diskussion

Hvad viser resultaterne så? I dette afsnit skal du analysere og fortolke forsøgets resultater samt diskutere hvordan de påvirkes af forskellige usikkerheder. Overvej evt. hvordan man kunne minimere usikkerheder, eller vurder deres indflydelse på forsøget.
Diskutér hvordan forsøgets resultater passer med hypotese og teori fra indledningen, og hvilken viden forsøget har bidraget med. Overvej hvad man kan bruge forsøgets resultater til (perspektivering).

Ofte er der spørgsmål i vejledningen som hjælp til denne del. Svarene skal flettes naturligt ind i teksten – se også under Fremgangsmåde

Konklusion

Opsummér kort og præcist konklusionerne fra diskussionsafsnittet. Blev forsøgets formål opfyldt? Blev en evt. hypotese af- eller bekræftet?

Hvis diskussionen er kort kan man slå de to afsnit sammen til ét: Diskussion og konklusion.

Anvendt litteratur

Evt. bilag

Kan være tabeller, grafer eller andet.  Husk at henvise til bilag ti teksten.

Det vigtigste afsnit er diskussionen, for det er det eneste sted hvor du 100 % selv viser hvad du kan. Det er nemlig i diskussionen at du forholder dig kritisk til dine resultater med baggrund i dit teori-afsnit og din hypotese.

For at skrive en god rapport er det derfor vigtigt at du:

• præsenterer dine resultater på en hensigtsmæssig måde (hvad sker der?).

• finder den nødvendige teori frem som læseren har brug for at kende til, for at forstå din diskussion sidst i rapporten.

• diskuterer dine resultater (hvorfor har du fået de resultater som du har?).

Teksten er i vidt omfang lånt fra Greve Gymnasium's skrivemetro