Afsnit
Afsnit
Du har sikkert hørt din (dansk-)lærer sige, at det er vigtigt, at din tekst har en klar struktur og en ”rød tråd”. For at skabe dette, er det vigtigt at bruge afsnit.
Afsnit er en måde at styre læseren på. Afsnittet signalerer at noget er særligt vigtigt i teksten. Afsnittet fremhæver pointer og skærper læserens opmærksomhed på særlige ord i teksten. Læseren lægger altid særligt mærke til det første og det sidste ord i et afsnit.
For at afsnit skal fungere godt, skal de have en særlig struktur, og du skal koble dem sammen ved at bruge forbinderord.
Alt dette kan du læse om i dette opslag.
(Baseret på: Heltberg og Kock: Skrivehåndbogen, Gyldendal 1997 og Greve Gymnasium – S-toget -
Når man ser grafisk på det, er et afsnit er et afgrænset stykke tekst. Det er markeret med linjebrud, evt. indrykning og evt. afstand til teksten ovenfor og nedenfor.
Ser man på indholdet, så er afsnittet et lille stykke tekst, som rummer en meningshelhed – altså en vigtig oplysning eller pointe eller et argument.
En meget grov tommelfingerregel siger, at et afsnit i en længere tekst bør have en længde på ca. 15 linjer. Det er dog vigtigt at huske, at det er indholdet der er det afgørende. Hvor lange dine afsnit er, afhænger af din skrivestil og af genren, du skriver.
(Baseret på: Heltberg og Kock: Skrivehåndbogen, Gyldendal 1997)
Det gode afsnit er typisk bygget op på følgende måde:
1) Forbindelsessætning til
foregående afsnit (se eksempler i næste afsnit)
2) Kernesætning, som er det, du vil sige med afsnittet.
3) Uddybning af din kernesætning – fx med et eller flere
eksempler.4) Delkonklusion – typisk bare en enkelt
sætning, der sammenfatter afsnittets indhold.
(Inspireret af Mailand, Mette Kirk: Guide til store skriftlige opgaver – SRP, SRO og DHO, Gyldendal Uddannelse 2013, s. 53)
Se her et eksempel på et afsnit med denne opbygning:
Det er vigtigt at skabe sammenhæng mellem afsnit. Det kan du gøre ved at bruge forbinderord, (også kaldet sætningskoblere) , som fungerer som sproglig lim, som skaber sammenhæng mellem ord og sætninger. Vælg mellem disse forbinderord:
- Og (viser sammenhæng)
- Modargumenter og modsigelse (på den anden side, derimod, i modsætning til, men, derimod…)
- Alternativer (En anden mulighed er…)
- Tidslig rækkefølge (Først… dernæst… til sidst)
- Rækkefølge / Punktopstilling (For det første… for det andet…)
- Udbygning af argumentation (Dertil kommer, at …)
- Eksemplificering og forklaring (Et eksempel på XX kunne være… , Men hvad vil det egentlig sige, at…?)
- Foregribelse af modargumenter (Nogle vil måske påstå…)
- Konklusion (… altså…, derfor…, Da/eftersom…, Som følge heraf… Som det ses…, Tabellen viser en…, Som det fremgår … )
Du kan også skabe sammenhæng ved at gentage et ord eller evt. hele konklusionen i en ny sammenhæng fra det foregående afsnit først i det nye afsnit.
(Inspireret af: Mailand, Mette Kirk: Guide til store skriftlige opgaver – SRP, SRO og DHO, Gyldendal Uddannelse 2013, s. 55 – 56)
Hvis du kun har meget få afsnit i din tekst, eller hvis dine afsnit er meget lange, kan det være fordi du vil sige for meget på én gang. Prøv dette:
1) Gå på jagt efter kernesætninger – hvad er det egentlig, du vil udtrykke med afsnittene?
2) Hvis dine kernesætninger kommer til at indeholde ”og” eller ”men”, bør du overveje, om der i virkeligheden er tale om to eller flere afsnit.
3) Du kan også prøve at give dine afsnit overskrifter – hvis det er svært, så har du nok samlet for meget stof i ét afsnit. Brug overskrifterne som inspiration til, hvordan du kan inddele din tekst.
Forskellige typer afsnit (bl.a. grafisk opstilling)
Grafisk kan afsnit markeres med to forskellige teknikker: Skydning og
indrykning. Skydning er, når et afsnit markeres ved, at der
springes en linje over fra ét afsnit til det næste. Der kommer altså
afstand ned til næste afsnit. Standardindstillingen i word er, at afsnit
markeres ved skydning (se illustration).
Indrykning
er, når afsnit markeres ved linjeskift og indrykning af
bogstaverne på næste linje (m. tabulatortasten, jf. illustration
herunder).
Man kan godt arbejde med forskellige afsnitstyper, således at skydning bruges til større sammenhængende tekstdele, der inddeles i mindre afsnit, markeret ved indrykning.
I større opgaver og i faglige artikler er der ofte flere niveauer af afsnit. Det øverste niveau er kapitler, som inddeles i afsnit m. underrubrikker, som igen inddeles i afsnit, som markeres ved skydning eller indrykning.
(Baseret på: Heltberg og Kock: Skrivehåndbogen, Gyldendal 1997)
Tjek struktur og sammenhæng i din tekst:
o Er der sammenhæng mellem de enkelte afsnit og i besvarelsen som helhed?
o Hvordan fungerer afsnitsinddeling og overskrifter?
Hvis din tekst ikke fungerer, kan du revidere den ved at slette noget, tilføje noget, udskifte noget eller flytte noget, jf. modelle herunder:
...