|
Type |
Forklaring |
Ret
sådan! |
|
Forkert
vending |
Nogle
gange får man blandet to faste vendinger sammen. |
Det er
svært at undgå – bedste kur: Et godt ordforråd – læs en masse.
Hvis du
synes, at det er et sjovt emne, er der masser af sprogfejl på
www.sproget.dk |
|
Stavefejl – som ikke findes af stavekontrol. |
Fx brug
af homonyme ord (der lyder ens), brug af ental/flertal, brug af
ord, der har lignende stavning
Fx
”lægger” – ”lækker”, ”for” – ”får”,… |
Nogle
fejl kan fanges, hvis du får computeren til at læse din stil
højt, når du læser korrektur.
Fx
appen ”adgang for alle” – eller ”google translate” (kun
tilgængeligt i visse browsere). |
|
Nutids-r |
Alle
udsagnsord ender på –r i nutid (når man kan sætte ”jeg” foran.
Men det kan være svært at høre, hvis der er –r- i udsagnsordets
stamme.
I
navneform har verberne ikke r- |
Brug
spise, hvor det giver mening. Og vær ellers kreativ med at finde
mere passende ord, hvor du kan høre løsningen:
køre =
cykle
irritere = drille osv.
argumentere = overbevise
Se her:
https://www.youtube.com/watch?v=-97QQs2OjWg |
|
hans
eller sin |
Man
bruger sin, når der henvises til sætningens grundled. |
Hvis du
er i tvivl, kan du ”teste” ved at prøve, om ”sin egen” (=sin)
eller ”en andens” (=hans/hendes) er det, der giver mest mening.
Se her: https://www.youtube.com/watch?v=M7s-K9pGxwY |
|
Forfatterens navn |
Forfatterens navn = Efternavn eller fornavn + efternavn!!! |
Du
kender (formentlig) ikke forfatteren til en tekst personligt –
og det gør din læser sandsynligvis heller ikke. Hvis du kun
bruger forfatterens fornavn i teksten, signalerer du, at
”Ludvig” er en af dine bekendte, mens ”Ludvig Holberg” eller
blot ”Holberg” signalerer, at der er tale om en bestemt person. |
|
Komma I |
Sæt
ikke komma foran at + navneform. |
Du skal
sætte komma foran ledsætninger. At kan godt indlede en
ledsætning, men hvis der kommer et udsagnsord lige efter, så er
det i navneform – og så er det ikke en ledsætning. |
|
Komma
II |
Læs
generelt om kommaregler |
Du
finder en gennemgang af reglerne med øvelser her: http://dsn.dk/arkiv/komma/medstart/
Overvej
at printe en enkelt stil ud og sætte x og 0 og komma med blyant. |
|
Talesprog |
Der er
stor forskel på talesprog og skriftsprog. |
Slang
og mundtligt sprog kan gøre din tekst mere ”frisk” – men faren
er stor for, at den også kommer til at virke mindre seriøs. Vær
forsigtig. |
|
Synes/syntes |
Synes
er nutid. Syntes er datid. |
Det kan
være svært at høre forskel. Se i stedet på, hvilken tid de andre
udsagnsord er bøjet i. Det mest almindelige er at skrive en stil
i nutid, og så skal du bruge formen ”synes”. |
|
forkert
sætningskobling |
Pas på,
at du ikke kobler sætningerne forkert sammen. Fx ved at bruge
”som” eller ”der” uden at det er klart, hvad det henviser til. |
Hvis du
ved, at du har tendens til fejl i sætningskobling, så overvej,
hvad det er for et forhold, du vil udtrykke: Er det en
sammenligning?(som) Modsætning? (hvorimod) En logisk følge?
(derfor, fordi), en opremsning (og) en begrundelse (da)?. Læs
sætningen højt for dig selv – eller få computeren til at gøre
det med google translate eller appen ”adgang for alle”. |
|
Ét
eller to ord? |
Der er
ofte betydningsforskel på ord, der skrives hhv. sammen og hver
for sig. |
Hvad er
fx forskellen på ”en tysk lærer” og ”en tysklærer”?
Sammensatte navneord og sammensatte udsagnsord skrives sammen på
dansk. Fx ”En fitnesstræner” eller ”at powershoppe”. Også
engelske låneord skrives sammen (keyaccountmanager).
To
navneord, der er sat sammen skrives altid sammen. |
|
-ene/-ende? |
-ene er
bestemt flertal af navneord. –ende er lang tillægsform af
udsagnsord. |
De to
endelser LYDER ens, så man kan ikke HØRE forskel. Men hvis man
kan sine ordklasser, er stavefejlen let nok at undgå.
Husk,
at der kan være betydningsforskel.
Sammenlign: løbene/løbende |
|
Manglende korrekturlæsning |
Der er
slåfejl, manglende ord, åbenlyse stavefejl |
Du bør
lægge din tekst væk – lave noget andet MINDST 10 minutter, og så
ellers gå den kritisk igennem. Brug evt. ”adgang for alle” eller
google.translate til oplæsning. Manglende korrekturlæsning
signalerer, at man er ret ligeglad med sin læser. |