I opgavebesvarelsen nedefor er der givet to eksempler på besvarelser. Den ene ligger under middel, mens den anden ligger over middel (ikke nødvendigvis 12). I midterspalten er der kommentarer til de to besvarelser.

Før man går i gang med at skrive:

Når man skal løse en skriftlig eksamensopgave, er det vigtigt at man har sat sig ordentlig ind i opgaveteksten. Opgaveteksten er den tekst som ikke indeholder spørgsmål, men baggrundsoplysninger. I den opgave vi ser på her, er der tekst med baggrundsoplysninger i starten samt før og efter spørgsmål 4.

Når man læser denne tekst skal du prøve at finde ud af hvad det er for noget lærebogsstof opgaven egentlig handler om, og hvilke bøger der indeholder dette stof.  I den opgave vi ser på her, er det ret åbenlyst at opgaven handler om fotosyntese, primærproduktion og klorofyls evne til absorbere lys ved forskellige bølgelængder.

Du kan nu lave en liste med fagudtryk som er relevante i forbindelse med disse fagområder. Du kan bruge disse til at sikre dig at du kommer rundt i alt det relevante stof. Samtidigt er brugen af fagudtryk en af de ting du bliver vurderet på i din besvarelse.

Delopgave nummer

minimumsbesvarelse

kommentar

God besvarelse

1

To abiotiske faktorer der bør holdes konstant er f.eks. temperatur og lys.

Temperatur skal holdes konstant fordi processerne planterne i plantern løber hurtigere når det er varmt.

Hvis planterne står forskeligt i forhold til vinduet, vil de få forskellige mængder lys på sig, og derfor ikke lave lige meget fotosyntese.

Besvarelserne til venstre er minimumsbesvarelser, som ikke er decideret forkerte, men for overfladiske. De kan fungere som et skelet for en besvarelse, men ikke give karakterer højere end 4. Til højre er der blevet hængt ”kød” på skellettet.  ”kødet” er skrevet med rødt.

Den kan være en god strategi, at starte med at lave en minimumsbesvarelse, og derefter fylde kød på.

Bemærk at der kun skal angives og ”Begrundes” 2 abiotiske faktorer. Man får ikke flere point for at Begrunde flere end de 2.

Der er en række abiotiske faktorer der spiller ind på fotosynteseaktiviteten i planter, f.eks. pH, CO₂ koncentration temperatur og lys

Temperatur skal holdes konstant fordi stofskifte processerne planterne i planterne løber hurtigere når det er varmt. Dette skyldes to ting. Dels forløber alle kemiske processer hurtigere når temperauren stiger, dels vil de processer der er styre at enzymer løbe hurtigere når temperaturen nærmer sig enzymets temperatur optimum.

Hvis planterne står forskeligt i forhold til vinduet, vil de få forskellige mængder lys på sig, og derfor ikke lave lige meget fotosyntese.

2

Grafer skal have enheder på akserne, titel og /eller figurtekst. Tallene på akserne skal være let læselige.

Man må gerne lave grafer i hånden, men det vil være en umådelig god ide at have styr på hvordan man gør det i Excel eller lignende.

3

Som vi kan se på graferne, laver den plante der bliver udsat for kunstigt lys meget ilt, mens den plante der ikke bliver udsat for kunstigt lys næsten ikke laver noget ilt.

Dette skyldes at planter skal bruge lys for at lave fotosyntese.

Bemærk at du bliver bedt om at ”forklare” graferne. En god måde at gøre det på er at lave en kort analyse, men nogle præcise analysepunkter, og derefter forklare hvorfor/hvordan det kan tænkes at disse er opstået.  I teksten til venstre mangler analysepunkter og en grundig forklaring.

Som vi kan se på graferne, laver den plante der bliver udsat for kunstigt lys meget ilt. Den producerede mængde ilt stiger fra 3,8 ml ved tiden 0 minutter, til 6,8 ml efter 25 minutter. Herefter bliver der ikke dannet ret meget mere ilt, og kurven flader derefter ud frem til forsøget afsluttes efter 40 minutter hvor iltmængden er steget til 7,0 ml. Forklaringen på at kurven flader ud, kunne være at planten har opbrugt den tilgængelige CO₂ og derfor ikke kan fortsætte med at lave fotosyntese.

Den plante der ikke bliver udsat for kunstigt lys producere næsten ikke noget ilt. Planten producerer kun 0,2 ml i løbet af de 40 minutter forsøget varer. Der er altså en forskel på 6,8 ml mellem de to planter. Plantens fotosyntese er med andre ord kun lille smule større end dens respiration, eller udtrykt på en anden måde, den primærproduktion er næsten = med 0.

Baggrunden for de resultater man kan se på grafen er respirationen og fotosyntesen som hhv forbruger og daner O_2:

Fotosyntesen:

6 CO₂+6H₂0+ lys----- C₆H₁₂O₆ +6O₂

Respirationen:

C₆H₁₂O₆ +6O₂                     6 CO₂+6H₂0+ energi(ATP)

Det ses at planter skal bruge lys for at lave fotosyntese. Det fremgår af forsøget at den første plantes fotosynteseaktivitet er begrænset af lysmængden. Hvis vi går ud fra at alle abiotiske faktorer er holdt konstant i de to forsøgsopstillinger, og at de to planter er identiske, kan vi beregne at tilførslen af kunstigt lys øger plantens iltproduktion fra 0,2ml til 7.0ml.

4.

Figur 4 viser absorbtionspektret målt på et ekstrakt af græs. Ekstraktet må indeholde klorofyl fra græsset, og vi kan se at klorofylet absorberer lys ved forskellige bølglængder.

Bemærk at du bliver bedt om at ”forklare” Figuren. En god måde at gøre det på er at lave en kort analyse, men nogle præcise analysepunkter, og derefter forklare hvorfor/hvordan det kan tænkes at disse er opstået.  I teksten til venstre mangler analysepunkter og en grundig forklaring.

Figur 4 viser absorbtionspektret målt på et ekstrakt af græs. Ekstraktet må indeholde klorofyl fra græsset, og vi kan se at klorofylet absorberer lys ved forskellige bølglængder.

Vi kan se at absorbtionne er på 100% i bølgelængder under ca 480 nm (blåt lys), mens absorbansen i det grønne lys, fra ca 500-580nm er ligger omkring 60%. Herefter stiger absorbansen op mod 100% igen ved en bølgelængede på ca 680nm.

Årsagen til dette skal findes i at græsset indeholder forskellige typer klorofyl, og andre pigmenter. Den høje absorbans i det blå lys, må skyldes tilstedeværelse af Klorofyl a og b, som også absorberer i det orange område over 600 nm. Absorbansen i dette område kan også tilskrives xantofyler og carotener.

5

Jeg ville opstille nogen planter og udsætte dem for lys med forskelige bølgelængder og se hvilke planter der vokser bedst.

I dette spørgsmål bliver du bedt om at komme med forslag til hvordan man kan udføre et kontrolleret eksperiment.  Den mest normale fejl er her at man ikke får beskrevet sit forsøg grundigt nok, og at at man glemmer ”sikre” at forsøget er kontroleret.

Jeg vil opstille grupper af planter, hvor hver gruppe skulle udsættes for lys ved forskellige bølgelængder. Det præcise antal planter i hver gruppe er svært at sige noget om, men det skal i hvert fald så stort at man eliminerer at der kan være individuelle, genetiske forskelle på de enkelte planter.

Før forsøgets start skulle biomassen af smatlige planter bestemmes.

For at sikre at forsøget er kontolleret, skal alle abiotiske faktorer, undtagen lys holdes konstant (se evt. spørgsmål 1).

Man kunne tage udgangspunkt i figur 4 og opstille grupper af planter ve bølgelængder fra 400- 480 nm og 600-680nm. Derudover ville jeg opstille en gruppe ved almindeligt dagslys som en kontrol. Man kan også overveje at have grupper af planter der står under lamper er både udsender 400-480 og 600-680nm.

Når planterne har stået længe nok til at en målbar vækst har fundet sted, bestemmes biomassen, og man vil kunne se ved hvilken bølgelængde /kombination af bølgelængder planterne vokser bedst. Derudover kan man lave en sammenligning med væksten ved normalt dagslys, og dermed få en indikation af om det overhovedet kan betale sig, rent økonomisk at bruge kunstigt lys.