Skrivehandlinger i andre opgavetyper

I andre opgavetyper

Når du skal skrive opgaver i matematik kan det være en fordel at tænke SOLO-taksonomien med ind, så du sikrer dig, at du kommer over de lave redegørende niveauer.

Redegørelse

I starten af en temaopgave, projektrapport eller SRP/SRO/AT-synopsis (gammel ordning) vil du skulle kort beskrive de formler, sætninger eller andre matematiske værktøjer, som du ønsker og bruge eller gøre noget med i din opgave.

Skal du redegøre for en matematisk sætning kan følgende spørgsmål være en hjælp:

Hvad siger sætningen? Enten med ord eller formel. Hvis det er en formel skal alle koefficienter og konstanters betydning forklares – så kort og præcist som muligt.

Hvad kan sætningen bruges til? Dvs. hvilke opgavetyper kan besvares ved brug af sætningen? Og husk at skriv det hele i et korrekt sammenhængende sprog!

Eksempel: redegør for Pytagoras sætning.

Pytagoras sætning siger, at , hvor a og b er længden af kateterne i en retvinklet trekant og c er længden af hypotenusen. Man kan vha. Pytagoras sætning bestemme længden af den sidste side i en retvinklet trekant, hvis man kender de to andre. Fx kan man bestemme længden af siden a således:

Analyseniveauet

At arbejde på dette niveau i matematik kan handle om flere forskellige ting. Det kan være, at du skal lave en model, der beskriver noget fra et andet fag, det kan være bevægelsesligninger i fysik, enzymkinetik i bioteknologi eller statistiske modeller over forhold i samfundsfag. Når du bruger din viden fra matematik og argumenterer for opstillingen af model vil man sige, at du arbejder på analyseniveauet. Sammenligner du to modeller eller funktioner, eller bruger undersøger ekstremumspunkter og deres evt. afhængighed af indgående koefficienter, vil man også sige, at du analyserer i matematik.

Når du laver beviser og formulerer præcist hvilke definitioner, sætninger og regneregler du trækker på, vil man også sige, at du arbejder på analyseniveauet.

Altså kan det at bruge modeller til at beregne og sige noget om virkeligheden godt være analyse.

Vurdering og perspektivering

I matematik kan det være svært at vurdere og mene ret meget om sætninger man har udledt eller modeller man har opstillet. Så skal du op på dette niveau vil du typisk skulle angive en models rækkevidde eller en sætnings begrænsninger. Dvs. du skal pege på hvornår modellen passer med det den skal modellere. Hvis en model modellere noget biologisk vil flere koefficienter sikkert være standard størrelser for en gennemsnits person (hvad det så end betyder). Eller i fysik og kemi vil man modellere et idealiseret billede af virkeligheden, der ikke medregner luftmodstand eller manglende mulighed for fastholdelse af en temperatur. I sådanne tilfælde skal du gå ind og diskuterer, hvad det ville betyde for modellen, hvis du skulle have taget højde for det. Hvordan ville modellen så komme til at se ud? Er det overhovedet muligt at lave en sådan model med et gymnasieniveau i matematik eller kræver det mere?

Er der tale om sætninger, der skal vurderes og perspektiveres, så kan man diskutere hvad der skal til for, at reglen gælder overalt? Man kan forklarer, hvad man skal vide mere om for at udvide sætningen til at gælde i alle tilfælde, og man kan tale om sætningens anvendelsesmuligheder.