Indledning
¼ - ½ side
|
Her laver du en introduktion af det emne og fokus (se
opgaveformulering for dette), du skal undersøge. Gør emnet
relevant i forhold til det materiale, du skal analysere og
fortolke. Du viser dermed vinklen på din analyse og fortolkning
og vækker læserens interesse for at læse videre.
Anvend en tragtindledning, hvor du starter med en generel vinkel
på emnet og arbejder dig ind på det mere konkrete eksempel.
I slutningen af indledningen (eller i
starten af det følgende afsnit) præsenteres materialet fuldt
ud med instruktør/afsender/tilrettelægger, titel,
udgivelsesår og genren (dokumentarfilm, kampagnefilm,
reklamefilm, fiktionsfilm, realityshow, kortfilm,
nyhedsindslag…) |
|
Undgå at skrive, hvad du vil gøre (f.eks.: Jeg vil i denne stil
lave en analyse af klippet. Derefter vil jeg lave en
fortolkning…). Gå ud fra, at din læser kender
opgaveformuleringen. |
Analyse
1 ½ - 2 sider |
Analysen skal bruges som springbræt til din senere
fortolkning. Koncentrer dig derfor om analytiske pointer,
der giver mening i forhold til din fortolkning og fokus, og vælg
få, præcise ”citater”.
Det vigtigste i en mediefaglig analyse er, at du laver en
velbegrundet analyse, der tager udgangspunkt i klippet og holder
det fokus, opgaven angiver. Derfor skal du finde belæg i klippet
for din analyse, dvs. ”citater” fra klippet. Hvor du i
analyser af litterære tekster bruger citater fra teksten til at
underbygge dine påstande, skal du i den mediefaglige analyse
bruge henvisninger til steder i klippet. Når du henviser til
konkrete steder i klippet, som skal fremhæves, kan det gøres
ved, at du ultrakort beskriver stedet (eks.: ”I scenen, hvor
Lars Løkke Rasmussen interviewes, kan man…”). Dette kan evt.
efterfølges af en tidskode for klippet (”I scenen, hvor Lars
Løkke Rasmussen interviewes, ser man… (02:12-02.34)). Du kan
også indsætte et screenshot fra scenen. Hvis der i din analyse
er specielt fokus på det, der siges, kan du transskribere
samtalen og indsætte den. Du skal ikke begrunde alle dine
analytiske pointer med kliphenvisninger, men i stedet bruge få,
velvalgte steder, du fremhæver til at understrege de mest
centrale pointer. Enhver kliphenvisning skal ledsages af en
kommentar, hvor du fortæller, hvad der er værd at lægge mærke
til.
I en analyse af et klip kunne du komme ind på:
Brugen af de filmiske virkemidler (hvad kendetegner
æstetikken og klippets ydre?):
- Lyd (eks. voice over og underlægningsmusik)
- Lys
- Beskæringer (eks. nærbilleder) – Klipning
- Farver
- Komposition og linjer i billeder
- Perspektiver
- Symboler.
Dramaturgien i klippet (handlingens opbygning):
- Aktantmodellen
- Træk af berettermodellen
- Karaktertræk hos de forskellige karakterer (gode/onde)
- Fortæller
- Spændingsopbygning.
Genren
(hvilke genretræk ses i klippet, og blander klippet evt. flere
genrer?):
- Overordnet om det er fiktion eller fakta (her kan man komme
ind på fiktionskoder og faktakoder eller autenticitetsmarkører)
- Yderligere genremarkører tilhørende f.eks. reklame, kampagne,
valgvideo, reality, nyhederne, dokumentarfilm, fiktionsfilm,
kortfilm.
Modtageren
af klippet:
Her kan du med fordel gå ind og bruge den basale
kommunikationsmodel, hvor du overvejer, hvem afsenderen er, hvad
dennes budskab er, gennem hvilket medie det er sendt ud, hvem
modtageren af dette er, og hvilken effekt det har. |
”Under det meste af den første scene er der lagt dramatisk
underlægningsmusik ind over, hvilket gør…”
”Den røde farve kobles til den kvindelige hovedkarakter, hvilket
får hende til at fremstå som…”
”Et magtforhold mellem de to understreges gennem brug af
perspektiver…”
”Det hele bliver mere dramatisk, da der klippes mellem de to
scener…”
”Det er især i scenen fra Christiansborg, at lyset medvirker
til…”
”Han indtager den klassiske modstanderrolle, da han…”
”Det er tydeligt, der i denne scene bygges op til et dramatisk
klimaks.”
”Da han også bruges som voiceover i klippet, fungerer han som en
form for jegfortæller…”
”Dokumentarfilmklippet benytter sig dog af en del fiktionskoder,
hvilket gør…”
”Der bliver i scenen også brugt en del virkemidler fra
gysergenren, hvilket gør…” |
Undgå at lave en slavisk gennemgang af alle de analytiske
begreber, du kender og kan finde i klippet. Fokusér på det
vigtige og mest karakteristiske ved klippet og givende for
fortolkningen.
Undgå bare at redegøre for de filmiske virkemidler i klippet. Du
skal altid gå videre og analysere effekten og virkningen af dem.
Undgå at lave et rent resumé af handlingen i klippet. Skriv evt.
et ultrakort resumé på 2-4 linjer i starten af din analyse for
vise fin forståelse og fokus.
Undgå at bruge kliphenvisninger til at gentage:
Kliphenvisningerne skal gerne bruges til at underbygge dine
analytiske pointer og ikke til at gentage det, du lige har sagt. |
Fortolkning – og evt. vurdering
1 side |
I en fortolkningen af klippet skal du tage udgangspunkt i det,
du har fundet frem til i analysen og hæve dig op over den nære
klipanalyse.
Du sammenfatter analysepointerne i en samlet fortolkning, der
peger på, hvad klippet tematiserer, hvad afsenderens formål med
klippet er, og hvilke værdier det afspejler. Denne ”konklusion”,
som fortolkningen er, skal være i tråd med det fokus og tema,
som du har præsenteret i indledningen.
Her kunne du komme ind på:
- Udtrykker klippet en kritik eller holdning til et problem (f.
eks. mellem kønnene, samfundsmæssigt, politisk)?
- Hvilken grundopfattelse giver klippet udtryk for?
- Giver klippet en positiv eller negativ vinkel på det
overordnede tema?
- Er der en sammenhæng mellem klippet, temaet, de udtrykte
holdninger og den afsender, der har lavet det?
I din analyse og fortolkning kan du også komme ud for at blive
bedt om at vurdere elementer af klippet. Det kunne f.eks.
være, at du skal vurdere, hvordan klippet prøver at ramme en
bestemt målgruppe. Når du vurderer, skal du først have en idé
om, hvad afsenderens formål med klippet er. På baggrund af dette
kan du så vurdere, om dette formål er opnået. Her kan du tage
udgangspunkt i nogle af de analytiske overvejelser, du tidligere
har gjort dig, og bruge dem til at understøtte din vurdering.
|
”Da det er en valgvideo for partiet, skal man lægge mærke til,
at…”
”Ved at have denne vinkel på emnet, viser afsenderen, at han/hun
er…”
”Klippets hensigt er at vise…”
”Da klippet bruger mange filmiske virkemidler og fiktionskoder,
fremstilles emnet dermed…” |
Undgå at komme med helt nye påstande, som du ikke har antydet og
kommet med belæg for i analysen. |