Hvad indeholder afsnittet?

Typiske formuleringer

Undgå

 Indledning 

¼ - ½ side

I indledningen skal du fange læserens opmærksomhed. Eftersom din sproglige kreativitet er vigtigst i denne genre, kræver det også, at din indledning skal fange læseren helt fra start.

Gode måder at fange læserens opmærksomhed på er: direkte henvendelse til læseren, at starte midt i en ”scene”, at komme med et konkret eksempel på en situation, hvor emnet har spillet en stor rolle for dig, at spille på sanserne, at bruge billedsprog.

I indledningen viser du også, hvad du har tænkt dig at have fokus på inden for dette emne. Husk at begrunde din vinkel ved at påpege, hvordan den er relevant i forhold til emnet.

 En levende og konkret indledning til emnet kunne være: ”Bang! Der stod den! Skulpturen var deform, mægtig og grøn. Folk omkring den mumlede, og jeg fangede en sætning af en midaldrende kvinde sagt til hendes mand: ”Hvad er dog meningen med den? Hvorfor skal den stå her?” ”

Undgå at den favner for bredt. Dit fokus skal være tydeligt.

Refleksion 

 2- 2 ½ sider

Hvis det ikke allerede er præsenteret i indledningen, skal en præsentation af hovedteksten og de væsentligste vinkler, den lægger på emnet ske her. Få præsenteret materialet fuldt ud (forfatter, titel, udgivelsesdato og medie).

Du skal inddrage både en abstrakt og en konkret vinkel på emnet. Du skal bruge konkrete eksempler, der belyser emnet og gør dig selv og læseren klogere på det; eksemplerne skal præsenteres, skrives frem og betragtes med et danskfagligt, analytisk blik. Du skal også inddrage abstrakte refleksioner over eksemplerne og emnet. Reflektér over emnet med et velfunderet og nysgerrigt ’helikopterblik’. Stil spørgsmål og brug fagbegreber og danskfaglig viden, der hæver dig over de konkrete eksempler. Træk på viden og begreber fra andre fag, hvor det giver mening og kan gøre os klogere på emnet. 

Hvis emnet f.eks. er provokerende kunst, kan din abstrakte vinkel være samfundsmæssige konsekvenser, dette kan have for mennesket, og din konkrete vinkel kan være en konkret udstilling, du har set, som har haft den effekt/har været i den kategori. Disse to lag – det konkrete og det abstrakte – skal du koble ved, at du viser det konkrete eksempels betydning i den større abstrakte sammenhæng.

Her kan du inddrage andre selvvalgte tekster, film, kunst mm., som du finder relevant. Husk dog at fremdrage, hvad det relevante i forhold til problemstillingen eller emne er, og hvilket nyt perspektiv på problemstillingen eller emnet, de kan belyse og fremhæve.

Skriv emnet frem. Brug eksempler, og anlæg et danskfagligt og analytisk blik på dem. Gør eksemplerne – både dem, der knytter sig til opgaven, og dem, du selv kommer med – synlige og levende for læseren.

Forklar, hvad eksemplerne betyder, hvad vi skal lægge mærke til og hvorfor, de er med.

Supplér opgaveeksemplerne med eksempler, du selv bringer på banen. Dine eksempler kan f.eks. være litterære/kulturelle, aktuelle, historiske eller selvoplevede.

Brug dine danskfaglige og analytiske evner til at trække det væsentlige frem fra eksemplerne. Forsøg at åbne eksemplet vha. relevante analysebegreber, fx metafor, symbol, autenticitetsmarkør, patos o.l.)

Hvis der er andet materiale, du i opgaveformuleringen også bliver bedt om at inddrage, skal du huske at få det med også.

”At kunst kan være en faktor i den offentlige debat kunne man bl.a. se, da udstillingen … kom frem”

Stil åbne spørgsmål til emnet (som du dog skal komme med refleksioner over):

”Men hvordan kan det være, at kunsten rykker ved grænser hos nogle, imens den slet ikke berører andre?”

Undgå at lave en redegørelse af tekstens synspunkter. Du skal i stedet bruge teksten som afsæt for dine refleksioner og som en inspiration til at undersøge vinkler på emnet.

Stil gerne spørgsmål, men undgå at ophobe spørgsmål, som du ikke udfolder, undersøger eller besvarer.

Undgå at sprede dig over for mange vinkler på emnet. Det skal gerne være en grundig og nuanceret undersøgelse af emnet.

Afrunding

 ¼ - ½ side

Her skal trådene samles igen. Problemstillingen eller emnet, som du lige har bredt ud og vist mange perspektiver på, skal samles, og du kan f.eks. vende tilbage til et billede, du har skabt for læseren i din indledning.

Den reflekterende artikel må ikke have en lukket konklusion på problemstillingen. Afrundingen skal gerne lægge op til videre refleksion og eftertanke hos læseren, så du kan godt slutte af med et åbent spørgsmål.

Vend evt. tilbage til billedet fra begyndelsen og luk ikke emnet:

”En ting er sikkert. Mine grænser blev i hvert fald rykket den dag. Om den midaldrende kvinde blev rystet i sin grundvold på samme måde, ved jeg ikke.”

Undgå at lukke emnet og afslutte det.