|
Skriv i fagene Samfundsfag |
|
Skrivemetro > Skriv i fagene > Samfundsfag | Linjeoversigt - Index - Forside | |
Opstil Hypotese
Eksempel på eksamensspørgsmål:
Opstil to hypoteser, der kan forklare sammenhængen mellem graden af lykke og BNP pr. indbygger, som vist i figur 1. Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse. (Samfundsfag A Skriftlig eksamen, 21.08.12)
En hypotese er en påstand, der forsøger at forklare en sammenhæng. Med andre ord, kan vi sige, at en hypotese er en sætning, der forsøger at forklare et fænomen. I skriftlig samfundsfag vil du typisk få udleveret en figur, som din hypotese skal tage udgangspunkt i. En hypotese kunne f.eks. være:
Danskerne har en høj grad af lykke, fordi vi har et højt BNP pr. indbygger
Når man opstiller en hypotese, kan man med fordel bruge ordene ”på grund af”, ”fordi”, eller ”da” i sætningen, da disse ord binder din antagelse sammen med en forklaring. Det er nødvendigt, at der kommer en forklaring, før dit udsagn er en hypotese. Uden forklaringen bliver din sætning blot til en observation.
Når du skriver en hypotese, er det vigtigt at læseren ikke er i tvivl om, hvad der er din hypotese. Du kan derfor med fordel fremhæve din hypotese i layoutet. Du kan f.eks. sætte den i kursiv eller med fed skrift. Du kan også indlægge ekstra linjeafstand imellem din hypotese og resten af teksten, så den står fremhævet alene. Brug gerne nummerering, hvis du har flere hypoteser.
Når du har opstillet din hypotese, skal du begrunde den. En hypotese kan aldrig bevises til at være en endegyldig sandhed, men den kan begrundes ud fra samfundsfaglig teori og efterprøves ud fra empiriske observationer. Det er derfor vigtigt, at din hypotese tager udgangspunkt i data, der bliver præsenteret i opgavens figur, og at du referer til teori, du har gennemgået i timerne.
Tjekliste til Opstil hypotese · En hypotese er en sætning der forklarer en påstand · Din hypotese kan med fordel indeholde ordene ”På grund af”, ”fordi” eller ”da”. · Din hypotese skal fremstå tydelig i layoutet · Du skal begrunde din hypotese ud fra samfundsfaglig teori og opgavens figur/data
|