Beregninger til skriftlig eksamen i samfundsfag 

Til skriftlig eksamen skal du kunne bruge følgende beregninger i Excel:

·         Lineær regression: Du skal selv kunne opstille en lineær regression i Excel på baggrund af en udleveret talrække. Det vil sige, at du skal fremstille selve figuren med overskrift, titel på akserne og måleenhed. I din besvarelse skal du kommentere på:

o    Hældningskoefficient

o    R² (forklaringsgraden)

o    Overvejelser om den kausale sammenhæng mellem x og y

o    Du kan læse mere, om hvordan man laver lineær regression i Excel

·         Andele: Procentandel = enkel andel/samlet mængde * 100

·         Procentvis ændring: Procentvis ændring = (slutår – begyndelsesår)/begyndelsesår * 100

·         Indekstal: år/basisår * 100

·         Statistisk usikkerhed: Du skal selv kunne beregne den statistiske usikkerhed fx i forbindelse med en meningsmåling ved hjælp af formlen

I din besvarelse skal du kommentere på:

o    Hvilket interval partiernes stemmer med 95 % sikkerhed ligger indenfor, det vil sige, at du skal opstille et konfidensinterval på baggrund af din beregning af den statistiske usikkerhed ovenfor.

o    Om det er rimeligt at konkludere, at partiet står til frem- eller tilbagegang blandt alle vælgere (populationen) på baggrund af meningsmålingen (stikprøven).

o    Du skal også gøre dig overvejelser om undersøgelsens repræsentativitet og spørgsmålenes udformning

Tjekliste til beregninger

·         Omregn absolutte tal til relative tal såsom procent eller indekstal

·         Præsenter dine beregninger i en tabel eller et diagram hvis dette er muligt og fremgår som et krav i opgaveformuleringen

·         Kommentér vigtige forskelle eller ligheder

·         Brug dine beregninger som et redskab til at besvare opgavespørgsmålet

 Eksempel på eksamensspørgsmål:

Hvad kan der udledes af tabel 1 om sammenhæng mellem partivalg og holdning til social arv. Besvarelsen skal understøttes af beregninger, som tydeliggør sammenhængen. (Samfundsfag A skriftlig eksamen, 29.08.13)

I opgavetyperne ”hvad kan udledes” og ”undersøg” kan du blive bedt om at lave egne beregninger og at udforme dine egne diagrammer. Hvis der skal laves beregninger fx på en tabel vil du få udleveret tabellen i regneark (Excel). Du skal lave beregningerne og figurerne i regneark. Du skal vælge det diagram, der bedst understøtter dine beregninger, fx et kurvediagram til indekstal, et søjlediagram til procentvise stigninger eller procentandele. Opgaven vil typisk give frihed til, at du kan lave præcis de omregninger, som du finder relevant. Du skal ikke skrive, hvordan du laver udregningerne, men blot præsentere det endelige resultat. Du kan med fordel gøre dette i en tabel eller i et diagram, som du selv laver.

Det er vigtigt, at du kommenterer på dine beregninger. Med andre ord, er det ikke nok blot at lave et diagram. Du skal også kommentere på beregningerne og belyse hvilke sammenhænge, der kan drages ud fra dine beregninger. Undgå en slavisk gennemgang af alle beregningerne i dit diagram eller din tabel, men forsøg derimod at understrege de interessante pointer. I samfundsfag er vi interesseret i markante forskelle eller ligheder. Hvis du eksempelvis finder ud af, at der er en markant holdningsforskel omkring social arv imellem henholdsvis Radikal Venstre og Dansk Folkepartis vælgere, er det vigtigt, at du bruger tid på at kommentere og forklare dette. Du må også gerne kommentere på tal eller tendenser, der umiddelbart virker forvirrende eller i strid med en teoretisk antagelse eller den gængse opfattelse af et partis vælgere.   

Til sidst er det vigtigt, at du konkluderer på dine beregninger. På hvilken måde er dine beregninger med til at besvare opgavespørgsmålet?

EKSEMPEL

Kilde: 1stx101_SAM/A-25052010

BESVARELSE

I ovenstående tabel, der viser indekstallene for tabel 1 i opgavesættet med basisår 1. kvartal 2008, kan man se, at tendensen for BNP for de medtagne lande / landegrupper er tydelig. Gennem hele perioden er der et fald i BNP, som ikke ophæves af inflationen, da der her er tale om faste priser, og det er især i efteråret 2008 (3. kvartal), at der sker der noget. Fra 1. kvartal 2008 til og med 2. kvartal 2009 er NAFTA’s BNP faldet med 4%, EU’s BNP er faldet med 5.1% og  DK’s BNP er faldet mest, nemlig med 6.1%.

Det er netop også på det tidspunkt, at den internationale finanskrise siges at gå i gang. Vi kan altså ud fra tabel 1 og ovenstående indekstalstabel udlede, at den økonomiske udvikling i perioden 2008 til 2. kvartal 2009 er negativ, og at der er tale om en ret kraftig minusvækst i BNP. Tabellen viser også indirekte hvordan den globale økonomi efterhånden hænger så godt sammen, at en krise, som boligkrisen i USA, der igangsatte den nuværende globale finanskrise, forplanter sig til hele det internationale samfund.