Skriv i fagene
Samfundsfag

Skrivemetro  >  Skriv i fagene  > Samfundsfag Linjeoversigt   -  Index   -   Forside

Hvad kan der udledes af …                    

 

I ”hvad kan udledes af” skal du fortolke ud fra en figur eller en tabel. Du skal bruge relevante faglige begreber til at understøtte dine konklusioner, fagområdet vil fremgå af opgaveformuleringen. Ofte vil der også være et krav om at lave egne beregninger, fx andele, procentvis ændring, indekstal, statistisk usikkerhed eller lineær regression. Læs mere om beregninger til skriftlig eksamen her. Du behøver ikke skrive udregningerne i besvarelsen, men derimod skal dine konklusioner fremgå.

 

Hvis der skal laves beregninger på tabeller, så udleveres tabellerne i regneark (Excel) og beregningerne laves også i regneark (Excel). Det er vigtigt at lave overskrift og at huske forspalte, tabelhoved og måleenhed. Der kan desuden være krav om, at du skal lave et diagram ud fra de beregnede tal, fx et kurvediagram til indekstal, et søjlediagram til procentvise stigninger eller procentandele. Der kan også være krav om selv at udarbejde et diagram med lineær regression med tendenslinje, ligning og R2-værdi. Der skal være diagramtitel, benævnelser på akserne, måleenhed og forklaring til kurver, søjler m.m. i diagrammet.

 

Eksempel på opgave (fra fagkonsulentens beskrivelse af opgavetyper i skriftlig samfundsfag): Hvad kan der af tabel 1 udledes om udviklingen i Tysklands økonomi? Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om økonomiske sammenhænge.
2014 Tyskland og Danmark (net). Fællesdel.