Skriv i fagene
Musik

Skrivemetro  >  Skriv i fagene > Musik

Linjeoversigt   -  Index   -   Forside

Opgave og eksamensgenrer

Vi har grundlæggende to typer opgaver i musik, som findes på alle niveauer. Det ene er musikrapporter, der er traditionelle skriftlige opgaver fx projektrapporter, SRO'er og SRP'er. Det er opgaver, der i almindeligt sprog beskriver et musikrelateret emne. For disse opgaver gælder de almindelige krav til opgaver samtidig med at opgaven selvfølgelig også skal demonstrere musik-faglig metode. Den anden type opgaver er opgaver i musikteori, der er musikinterne opgaver - typisk nodebaseret. De indgår som teori-øvelser på C- og B-niveau og som teori- og egentlige arrangements-opgaver på A-niveau. 

 

Musikrapporter

Fælles for alle musikrapporter er at de som regel indeholder en analyse af noget konkret musik, og at denne musik sættes ind i en bredere kulturel sammenhæng. Hvordan balancen mellem den musikinterne analyse af et konkret nummer og den musikeksterne analyse af en kultur, som musikken virker i kan svinge fra projekt til projekt, men man kan godt opstille nogle "gode råd" der er fælles for alle rapporter fra 1.g-projekter til SRP'er og SRO'er.

 

  • En central del af en musikrapport er analysen af et konkret stykke musik. I denne står formanalysen og stilanalysen centralt. Ofte vil en analyse beskæftige sig med musikkens centrale parametre:

    • melodi

    • harmoni/akkorder

    • rytme/taktart/tempo,

    • dynamik,

    • klang (af instrumenter, stemme mm)

    • form

    • produktion (indspilning)

    • udtryksfelt

    Disse vil ofte samles i en stil. Det er vigtigt at den musikalske analyse ikke bare er en mekanisk rutine, men at man faktisk bruger analysen til noget. Det kan fx være at bruge numrene til at beskrive noget centralt om den kultur de er en del af eller at påvise nogle holdninger eller værdier, der er knyttet til en kultur, ved at studere musikken.

     

  • En overdreven interesse for den biografiske vinkel på musikken er ofte et problem i musikanalyser. Man skal kun inddrage biografisk stof, hvis det har en relevans for ens videnskabelige undersøgelse, f. eks. Michael Jacksons forhold til race eller David Bowie og køn.

     

  • En god måde at sætte et nummer ind i en større sammenhæng er at se på stil-slægtskab eller genre. Beskriv typiske træk i den aktuelle stil og fremhæv dem i det analyserede nummer.
     

  • Husk at ved en opgave, hvor der er en egentlig problemformulering, skal musikanalysen være en del af svaret på problemformuleringen. Hvis den ikke er det skal man enten justere analysen eller ændre på problemformuleringen.
     

  • Ligesom når man citerer i danskfaget er det også vigtigt at vise hvad man bygger sin analyse og fortolkning på i musikopgaven. Dette kan f. eks. gøres ved at klippe passager af noderne ud og sætte i opgaven. Husk også at henvise til takttal i en node eller tidskode ved en indspilning.

     

 

Teori og arrangementsopgaver

I teori-opgaverne arbejder man med "node-håndværket". Opgaverne i A-niveau falder ind under denne kategori, og specielt opgverne i M1-prøven findes også i enklere udgaver på B- og C-niveau, hvor der dog ikke er en skriftlig eksamen

 

Skriftlig eksamen på musik A-niveau er opdelt i en M1 opgave med 4 mindre delopgaver (A, B, C, D) og en M2 hvor der skal vælges mellem 3 forskellige arrangementsdiscipliner

Alle opgaver er med hjælpemidler og prøven er på 5 timer.


 

M1

A: Akkordlæsning.  Her skal man aflæse og becifre 5 akkorder ud fra et nodebillede


 

B: Harmonisk analyse. Denne del består af to analyseopgaver: 

B1 en længere funktionsharmonisk analyse, og   

B2, en kortere, 2-4 takters analyse, som enten kan være funktionsharmonisk eller modal   


 

C: Melodisk analyse. En mindre melodi, ca 12 takter, skal analyseres melodisk


 

D: Rytmisk analyse. Her skal man analysere opbygningen af et 2-4 takters groove


 

M2


 

I M2 er der et valg mellem tre arrangementsdiscipliner:

 

 

 


 

Et eksempel på en rigtig god besvarelse kan ses her: M2-jazz (dok)

 

 

Skrivehandlinger

Skrivehandlingerne i musik er i høj grad dem der trænes i M1-prøven på A-niveau (prøven uden hjælpemidler) og i rapporterne iøvrigt:

  • akkordlæsning

  • harmonisk analyse

  • harmonisering, melodisk analyse

  • aflytning/"plankning"

  • formanalyse

  • stilanalyse

 

 

 

 

Nyttige links

 

 

Mest for lærerne

Læreplaner og vejledninger for musik