Fagenes metoder  - Musik

Arbejdsformer – forskellige veje til viden

Når man snakker metoder i musik skal man være opmærksom på at vi i musik kan fokusere på meget forskellige problemstillinger, der på forskellig måde knytter sig til musikken og fordrer specielle metoder.

I næsten alle problemstillinger indgår et eller flere værker, og en del af undersøgelsen går ud på at beskrive værket og værkets stil. Det er det vi kalder musikinterne metoder og de metoder vi bruger her er følgende:

• Vi analyserer det enkelte nummer og beskriver form, melodi, akkorder, instrumentering, tekst og producering. Her tager analysen altså udgangspunkt i den klingende musik.

• Vi beskriver stiltræk ud fra leksikonopslag mm, og ser på hvordan de enkelte numre passer med denne beskrivelse. Her tager analysen udgangspunkt i nogle af de stilbetegnelser, der er knyttet til nummeret.

En anden type arbejdsformer og metoder optræder, når vi spørger: Hvordan passer denne musik med det der foregår i samtiden? Er musikken knyttet til et oprør eller til værdier, eller afspejler musikken bare den politiske/økonomiske udvikling. Her er det ofte metoder hentet fra historie og samfundsfag eller måske fra sprogfag, der er relevante.

• Punk-bevægelsen i England i 70’erne og den forbindes med anarki og oprør, som kan kædes sammen med det udsigtsløse for mange unge i perioden. Arbejdsløshed og fattigdom. Hippie-bevægelsens glade 60’ere er forbi. Slut 70’erne er en meget mere trøstesløs tid for de unge. Kan vi få det vi hører i musikken til at passe med det der sker i samtiden?  Påvirker tiden det vi hører i musikken? Påvirker musikken det der sker i tiden.

• Man kan med udgangspunkt i teorier om netværkssamfund og nye kulturelle fællesskaber se på samspillet med musikken. Er det heavymusikken, der er årsagen til skoleskyderier? Hvorfor er musik velegnet til identitetsarbejde?

• Man kan se på hvad musikken bruges til mere end på selve værket. Hvordan kan musik bruges terapeutisk? Hvilken funktion har/havde den traditionelle folkemusik i Irland?

En sidste type spørgsmål, er dem hvor vi bruger musikken til at blive klogere på kunstneren. Vi forklarer hvordan sangens tema hænger sammen med kunstnerens egen personlige situation. Det er spørgsmål man skal stille med en vis forsigtighed, fordi vi sjældent har solidt materiale om dette.

Metodiske overvejelser

Hvis man skal skrive en SRP er der mange, der tager udgangspunkt i et nummer ”de godt vil arbejde med”, og det kan også være en fin ide at se på et nummer og gennemanalysere det i opstarten af et projekt, men på et tidspunkt er der nogle spørgsmål, man skal forholde sig til:

• Hvilken problemstilling er det jeg vil undersøge?

• Er der noget musik, der er relevant at se på i den sammenhæng?

• Er denne problemstilling du vil undersøge særlig interessant i dette nummer eller i denne tidsperiode? Hvis du vil se på synth’ens betydning, så kan det være lettere at se på musik fra 80’erne, hvor instrumentet er med til at ændre musikken end fra 10’erne, hvor instrumentet ikke i samme grad er en ændrende kraft.

• Hvilke musikinterne analyser er egentlig interessante? Hvis en akkordanalyse ikke kan bruges til at svare på dit overordnede spørgsmål, så skal den udelades. Hvis det ender med at der slet ikke er nogen musikanalyser der skal med er det måske din overordnede problemstilling, der er forkert.

Dine og andres undersøgelser

En vigtig del af enhver opgave er at du finder hvad andre mener om de spørgsmål du arbejder med. På et tidspunkt skal du mene noget selv, men grundlæggende skal du bruge mere tid på, at undersøge hvad andre har sagt og ment om det du arbejder med. Derfor bliver det også vigtigt at kunne håndtere disse kilder tilpas kritisk.

• Hvem er det du citerer? Er det forskere? Er det en formand for en fanklub? Er det en 7.klasse fra Fyn, der har lavet et emnearbejde?

• Når du ved hvem du citerer er det så en troværdig kilde? Hvad siger den noget om? Kan vi stole på det?

Basale videnskabsteoriske overvejelser

Musikfaget anvender en positivistisk metode til at afdække hvordan:

• Hvilke skalaer, hvilke formtyper, hvilken instrumentation? Dette kan vise nogle karakteristiske stiltræk og således placere værket i en stilhistorisk udvikling, altså en musikintern udvikling: hvilken type musik kom før, hvilken efter, hvorledes forholder dette værk sig til samtidige og forudgående værker osv.

• Hvordan var/er de økonomiske og sociale forhold omkring musikken?

Musikfaget anvender også en hermenutisk, fortolkende metode til at afdække hvorfor:

• Hvilket udtryk har musikken? Dette må basere sig på en personlig fortolkning og opfattelse – dette er også en del af en stilhistorisk placering.

• Hvorfor har musikken dette udtryk på dette tidspunkt? (overvejelser over samfundsmæssige og/eller personlige indvirkninger)

• Hvilken effekt har musikken i den sociale funktion den udfylder ?(overvejelser over musikkens samfundsmæssige rolle)

Du kan læse meget mere om metoder her:

https://tartelet.dk/musikanalyse/generel/analysemetoder/analysemetoder-GJ.html

http://www.musikipedia.dk/stikord-til-musikanalyse