Engelskfaget dækker over en række forskellige områder inden for det engelsksprogede område. Dvs. at faget beskæftiger sig med samfund, historie, kultur og litteratur inden for den engelsksprogede verden. Engelsk er et humanistisk fag og det betyder, at faget beskæftiger sig med menneskeskabte produkter. Det er ikke helt muligt at lave en udtømmende liste over, hvad disse produkter kan være, men det vi normalt beskæftiger os med er:

• Tekster (fiktion og non-fiktion) (romaner, noveller, lyrik, dagbøger, biografier, artikler …)

• Film (spillefilm og dokumentar)

• Skulptur og billeder (malerier, foto)

• Musik (med eller uden tekst)

Måden vi arbejder på i engelsk er hermeneutisk, dvs. i korte træk, at vi går til en tekst med en forståelse. Efter analyse og fortolkning kommer vi frem til en ny forståelse af det vi arbejder med. Dette er en proces, som kan gentages mange gange. Det der er vigtigt ved denne form for analyse er, at den er baseret på ”selvsyn”, dvs. at det altid er dit eget møde med teksten og derfor også din egen analyse og fortolkning og ikke andres læsninger, som gengives. Hermeneutik er altså en teori om, hvordan vi fortolker alt omkring os.

I engelskfaget skal vi ikke alene analysere os frem til alle svar, vi bruger naturligvis også andre folks arbejde. Vi bruger fx

• Litteraturhåndbøger, som indeholder viden om forskellige værker og de perioder de skriver sig ind i.

• Manifester, altså særlige kunstretningers egne regelsæt,

• Færdige analyser, som vi i dag betragter som værende universelle læsninger (dvs. vi er enige om, at det er sådan teksten skal forstås).

Det ovenstående bruges som forforståelse for et arbejde med materialet. Dvs. vi er bevidste om, at vores analyse ikke svæver frit i et tomrum, men indskriver sig i en konkret kontekst.

Det forrige afsnit handlede om, hvordan man overordnet set arbejder i humanistiske fag. I dette afsnit bliver det mere konkret. Nu skal vi nemlig se på, hvordan vi rent faktisk laver analysen.

I engelsk arbejder vi intentionelt. Dvs. vi afdækker, hvordan et materiale fremstiller, præsenterer, arbejder med politiske holdninger, køn, samfundsforhold, historiske perioder, forhold mellem mennesker, forståelse af vores omgivelser etc.

Læsninger:

Som man kan se ovenfor, så kan man læse tekster på mange forskellige måder (altså have fokus på køn, samfundsforhold, politisk holdning mm.) Denne tilgang kalder man også en ”læsning”. En ”læsning” betyder med andre ord de ”briller” man tager på, når man læser teksten. Altså, det man gerne vil kaste lys over. Læsningen er altså også en slags vinkling af emnet. Det er derfor helt nødvendigt at have læst sit værk, før man kan begynde at overveje hvilke spørgsmål man vil stille til det.

Analyse

I engelskfaget er der en meget lang række forskellige analytiske tilgange. De spørgsmål du stiller til dit materiale har betydning for dit valg af analysemetode. Der findes et væld af forskellige metoder, og når man skal vælge sin metode og efterfølgende beskrive den, gælder det om at pege meget konkret på det, som man rent faktisk har gjort.

Herunder finder du en række forskellige analysemetoder, som vi typisk bruger i engelskfaget. Listen er ikke komplet og for at få det fulde overblik over metoder, kan du fx låne AT-håndbogen i bogkælderen.

Litteraturanalyse: Består i undervisningen af en lang række forskellige tilgange og elementer, men i en opgave, vil man typisk udvælge få men centrale elementer fx en personkarakteristik med et særligt formål.

Argumentation og retorik: Denne metode bruges især på artikler og taler. Her vil man typisk arbejde med appelformerne, sproglige virkemidler og argumentation (Toulmins model).

Diskursanalyse: Denne metode kan bruges på alt tekst. Analysen vil typisk have fokus på vores forståelse af særlige ord og udtryk. Ofte den del af vores opfattelse, som er normativ og som vi normalt ikke lægger mærke til.

Filmanalyse: Film bruges ofte i SRP i sammenhæng som et værk. I faget bruges det udvidet tekstbegreb, og derfor kan man analysere en film akkurat som var det en tekst, men man skal dog også se på såkaldte filmiske virkemidler. Her kommenterer vi på brugen af fx lyd, lys, farve, klipning, framing, perspektiv og komposition.