Fagenes metoder  - Mediefag

I Mediefag undersøger vi problemstillinger i medieproduktioner/værker, hvor der indgår levende billeder. I næsten alle problemstillinger indgår en eller flere medieproduktionen, og en del af undersøgelsen går ud på, at beskrive medieproduktionens stil og kommunikationssituation. Vi benytter forskellige arbejdsformer til at undersøge forskellige problemstillinger.

Arbejdsformer

Når vi skal undersøge en medieproduktion, anvender vi en række metoder, der hovedsageligt kommer fra det humanistiske fakultet, men vi anvender også elementer fra samfundsvidenskab. Vi skal være opmærksomme på, at vi kan fokusere på meget forskellige problemstillinger i et værk, der fordrer specielle metoder.

Grundlæggende indsamler vi vores viden gennem en næranalyse af, hvordan de levende billeder er konstrueret og de sammenhænge, som de levende billeder indgår i.

En analyse kan også være at undersøge hvordan medieproduktionen kommer ud med sine budskaber, og her forholder vi os kritisk til virkemidlerne, der anvendes af afsenderen.

De mest anvendte arbejdsformer i mediefag er:

·         Næranalyse – Med næranalyse analyseres afgrænsede scener eller sekvenser i en medieproduktion med henblik på en fortolkning af de identificerede virkemidler. Næranalysen kan også inddrage dramaturgiske elementers betydning for værket. Baggrunden for denne analyse er en Shot-to-shot analyse, der kun forholder sig til identifikationen af filmiske virkemidler.

·         Genreanalyse – Bruges blandt andet til af finde ud af i hvor høj grad et værk overholder eller bryder med genrekonventionerne og dermed leger med tilskuerens genreforventninger.

·         Auteuranalyse – Man forholder sig til en instruktørs samlede værker og undersøger om denne har særlige træk, der får dem til at skille sig ud. Det handler om at identificere instruktørens helt egen måde at lave film på.

·         Komparativ analyse – Du foretager en sammenlignende analyse mellem 2 værker, der i en eller anden forstand har noget til fælles. Det kan være tema, æstetik, genrekoder etc. Formålet at styrke forståelsen af det enkelte værk og er i sig selv perspektiverende. 

·         Historisk analyse – Forholder sig til hvordan et værk passer i en specifik periode af filmhistorien. Noget af det man ser på er, om værket bryder med sin samtid og ændre ved filmsproget/fortællingerne eller er eksemplarisk for sin samtid.

·         Tematisk analyse – Denne analyse lægger vægt på begreber og temaer (ondskab, hævn osv.) og hvordan de fremstilles i værket. Samtidig er det relevant at se på perioden hvorunder filmen er skabt, for at kunne foretage en perspektivering til filmens behandling af temaet.

·         Kønskritisk analyse – Ser på fremstillingen af kønnene og forholdet mellem dem. Den udspringer af den feministiske filmanalyse.

·         Institutionsanalyse – Hvem er afsenderen og hvilken betydning har det for indholdet.

·         Platforms- og kanalanalyse – Hvorfor ser værket ud som det gør ift., hvilken platform/kanal det offentliggøres på.

·         Intertekstuel analyse – Handler om, hvordan og hvorfor medieproduktioner låner, genbruger og referere til hinanden.

·         Receptionsanalyse – Ser på, hvordan modtageren afkoder en medieproduktion. Dette gøres ved at inddrage undersøgelser der viser et værks modtagelse, eller lave sin egen undersøgelse.

·         Kvantitativ analyse – Her indhentes talmateriale, som efterfølgende analyseres. Det kunne være talmateriale omkring forskelligt medieforbrug i Danmark.

Du vil finde mange af disse arbejdsformer i andre humanistiske fag og samfundsvidenskab. Shot-to-shot og Næranalysen er mediefags grundmetode, og vil indgå som et udgangspunkt for de fleste andre analyser, da den udelukkende forholder sig til de levende billeders samspil og afkodning.

Metodiske overvejelser

Når du skal skrive en SRP/SSO med mediefag, er der mange, der tager udgangspunkt i et værk/medieproduktion ”de godt vil arbejde med”, og det kan også være en fin idé at se på en film og gennemanalysere den i opstarten af et projekt, men på et tidspunkt er der nogle spørgsmål, man skal forholde sig til.

Analyserne står sjældent alene og man skal overveje hvilke analysemetoder, der passer godt til at komme frem til en konklusion. Det handler om at finde de værktøjer der bedst løser de problemstillinger der er givet. Hvilke data/tekster/værker skal bruges og hvordan.

Hvis du fx vil undersøge i hvor høj grad, at Christopher Nolan er en postmoderne instruktør, så kan du have følgende metodiske overvejelser:

·         Hvad er postmodernitet?

·         Hvad kendetegner den postmoderne filmbølge?

·         Hvordan er helten i den postmoderne film?

·         Hvordan er dramaturgien i postmoderne film forskellig fra klassisk film dramaturgi?

·         Hvilke dramaturgiske greb anvender Christopher Nolan?

·         Hvordan er hans æstetik sammenlignet med postmoderne film?

·         Hvor henter Christopher Nolan sin inspiration?

·         Hvordan fremstilles Christopher Nolans hovedkarakter?

Du skal på forholde dig til:

·         Hvilken problemstilling er det jeg vil undersøge?

·         Hvilke medieproduktioner/film er relevante at se på i den sammenhæng?

·         Er din problemstilling særlig interessant i den valgte medieproduktion/film og tidsperiode?

·         Hvilke analytiske arbejdsmetoder er relevante for at belyse min problemstilling.

Dine og andres undersøgelser

En vigtig del af enhver opgave er at du finder hvad andre mener om de spørgsmål du arbejder med. På et tidspunkt skal du mene noget selv, men grundlæggende skal du bruge mere tid på, at undersøge hvad andre har sagt og ment om det, du arbejder med. Derfor bliver det også vigtigt at kunne håndtere disse kilder tilpas kritisk.

·         Hvem er det du citerer? Er det forskere? Er det en formand for en fanklub? Er det en 7.klasse fra Fyn, der har lavet et emnearbejde? 

·         Når du ved hvem du citerer, er det så en troværdig kilde? Hvad siger den noget om? Kan vi stole på det?

Basale videnskabsteoriske overvejelser

Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en kulturel, kommunikativ og æstetisk sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk tilgang med et praktisk produktionsmæssig til levende billeder. 

Overordnet for den analytiske side af faget er en deduktiv tilgang (Du skal anvende en allerede kendt regel) omkring filmiske virkemidler: klipning, billedkomposition, beskæringer, misé en scene, lydsiden og lys, samt dramaturgi og dramaturgiske virkemidler. 

Den kulturelle sammenhæng: Du kan analysere medieprodukter i forhold til det samfund, de er skabt i. Arbejder du eksempelvis med Road moviefilm fra USA er det oplagt at behandle filmene i forhold til USAs kulturelle og historiske baggrund, idet genren på flere måder både kan være en kommentar til USA s kultur eller bære træk fra samme. Det interessante i denne sammenhæng vil også være hvad instruktørens holdning er til emnet/kulturen. 

Den kommunikative sammenhæng: Du analyserer hvilke dramaturgiske virkemidler og modeller film og TV produktioner benytter for at kommunikere sit budskab til modtageren. Du analyserer kommunikationssituationen = afsender- medie- modtager ved hjælp af minervamodellen eksempelvis, hvor modtageren deles ind i segmenter. Du analyserer hvordan de levende billeder via. æstetiske og dramaturgiske virkemidler (samt tematisk) forsøger at ramme sin målgruppe og i øvrigt skabe indlevelse hos seeren. 

Den æstetiske sammenhæng: Næranalyse af enkeltbilledæstetik og forløbsæstetik i levende billeder med en deduktiv tilgang, hvor du anvender en allerede kendt regel omkring eksempelvis klippeteknik til at genkende, analysere og fortolke de levende billeders effekt og tematiske indhold. Her laver du shot to shot og sammenbinder enkeltbilledanalysen med en dybere forståelse og fortolkning af genre og tema.