Fagenes metoder  - Oldtidskundskab

Oldtidskundskabs genstandsområde og materialer:

I oldtidskundskab beskæftiger vi os med den antikke græske og romerske kultur i bredeste forstand fra 800 fvt. til 400 evt.. Denne kultur udforsker vi gennem antikke tekster og kunst. Når vi skal udvælge materiale i oldtidskundskab, har vi derfor et bredt udvalg:

• fiktion/skønlitteratur (fx genrerne epos og drama)

• faktatekster (fx historiske, retoriske og filosofiske tekster)

• kunst (skulptur, arkitektur og vasemaleri)

• perspektiveringstekster (efterantikke tekster, der tydeligt er inspireret af antikken)

Arbejdsformer

Nærlæsningen er den altovervejende mest centrale metode i fag. Dette kaldes også autoptisk læsning (autopsi).

Oldtidskundskab er først og fremmest et tekstlæsningsfag. Det vil sige, at du under tekstlæsningen anvender forskellige tekstanalytiske redskaber. Afhængigt af teksttypen er der forskellige:

• Tekstanalyse (du analyserer teksten med relevante litterære analysebegreber)

• Retorisk analyse

• kildekritik

• nærlæsning (autopsi), du læser teksten grundigt  i dens egen ret (dette kombineres ofte med genrebegreber) 

• skulpturanalyse

• arkitekturanalyse

• perspektivanalyse (hvordan forholder en moderne tekst/kunstværk sig til det antikke forbillede)

•  

Metodiske overvejelser

Når du vil skrive en opgave i oldtidskundskab, skal du overveje, om du undersøger teksten i dens egen ret, teksten i forhold til forfatter og genre, teksten i forhold til antikken eller teksten i forhold til europæisk kultur (perspektivering). 

Hvis vi f.eks. arbejder med et uddrag af Homers Odysseen, kan man overveje følgende:

teksten i sin egen ret:

Her vil man arbejde med tekstanalytiske spørgsmål (nærlæsning/induktiv læsnin så som:


•   Hvordan fremstilles Odysseus som helt? (her kan dog også inddrages viden om kulturen generelt)


•   hvordan er fortællestilen i værket? 


Vær opmærksom på her, at den “rene” tekstlæsning i realiteten er umulig, da vi altid vil kombinere vores nærlæsning med viden om fagbegreber (f.eks. kleos, timé og arete), forfatter, genre og antikken generelt.

tekst i forhold til forfatter og genre: 

Her vil man arbejde dels deduktivt (det vil sige med viden fra historiebøger/fagbøger) dels induktivt, da denne undersøgelse altid vil foregå i et samspil med teksten i sin egen ret. I denne undersøgelse kunne man f.eks. spørge:


• Hvilke genretræk findes i tekststykket og hvad betyder de for forståelsen af teksten? 

• Hvordan kan det Homeriske Spørgsmål siges at relevant i forhold til netop dette tekststed?


Teksten i forhold til antikken:

Her vil man igen arbejde dels deduktivt (viden fra fagbøger om f.eks. religion og styreformer og dels induktivt (selve teksten, som man tager udgangspunkt i). Her kunne man f.eks. spørge:

-hvordan påvirker den græske gudsopfattelse helteskikkelsen i Odysseen?

-hvordan forholder Odysseen sig til kendt græsk filosofi?

Teksten i forhold til europæisk kultur:

Her vil man undersøge eftertidens reception af et specifikt antikt værk. Altså hvordan en senere periodes forfatter(e) har beskæftiget sig med en specifik antik tekst/værk. Man vil her undersøge, hvilke spor af antikke tanker og temaer, som findes i den konkrete tekst og hvordan de er viderebehandlet i det nye værk. Her kunne man f.eks. spørge:

•   hvilken indflydelse har Homer haft på den moderne eposopfattelse?


•   Hvordan er antikkens epos overført til moderne Hollywoodfilm?


Dine og andres undersøgelser

Når du arbejder med en tekst i oldtidskundskab, er det først og fremmest dit eget møde med teksten, der er i fokus. Det vil sige, at det er din egen nærlæsning og analytiske forståelse af teksten, der danner grundlag for opgaveskrivningen. Du skal også bruge sekundærlitteratur, men når du anvender analytiske pointer fra den, er det vigtigt, at du citerer og henviser korrekt og selv tager stilling med udgangspunkt i din egen nærlæsning af teksten.

Teksten, som du skal arbejde med i oldtidskundskab, vil ofte være af forholdsvis kort længde (og ofte udvalgt af din underviser). Dette viser endnu en gang, at det er nærlæsning og grundighed, som er i fokus. 

Husk

• Vær tekstnær og henvis til centrale citater fra den antikke tekst, som du analyserer

• Henvis korrekt til din sekundærlitteratur

• hav et kritisk blik på din sekundærlitteratur - er det en forsker eller en skoleopgave, du citerer? 

• Har sekundærlitteraturen en særlig dagsorden? Er det f.eks. en feministisk læsning af værket? 

Basale videnskabsteoriske overvejelser

Oldtidskundskab hører under humaniora og tager derfor udgangspunkt i mennesket og menneskets oplevelse af verden/teksten. Der er altså ingen objektiv sandhed, som man kan skrive i sten. 

Humaniora er altså i høj grad åben for din egen tolkning af teksten, så længe du kan understøtte din analyse med tekstbelæg. Der er dog visse ting, som man er enige om inden for faget og visse fagbegeber, som man forventes at være bekendt med og at kunne anvende. Sørg altså for at være bekendt med de fagbegreber, som ligger inden for dit valgte emnefelt. Det kunne f.eks. være særlige eposbegreber, som forventes bekendt i arbejdet med Iliaden/Odysseen/Æneiden. 

Når det kommer til netop oldtidskundskab skal man også være meget opmærksom på, at faget strækker sig over to sprog- og kulturområder. Nemlig både det græske og det romerske. Man skal altså være opmærksom på, om man arbejder med en græsk eller romersk tekst, sådan at man kan bruge de rigtige begreber og relatere teksten til den rigtige periode og kultur.