|
HVOR kan jeg finde det?
Når du har fundet ud af HVAD (link), du netop nu har brug for af
informationer og materialer til din opgave, skal du finde ud af, HVOR
disse kan søges frem.
Vælg et af nedenstående punkter og bliv guidet videre.
Kig desuden på Studiecenterets liste over Anbefalede biblioteker og databaser.
Når du har fundet ud af, HVOR du skal lede, er det næste trin i
processen, at du skal overveje
HVORDAN du finder de relevante oplysninger/materialer frem. Det
gælder både, når du skal orientere dig i et bogligt materiale, når du
søger i en database (hvor der er forskellige søgeteknikker), og når du
skal finde og udvælge websides på internettet.
BAGGRUNDSVIDEN:
-
Leksika og andre opslagsværker er troværdige kilder, oftest
skrevet af de bedste inden for et fagområde. Her kan du få faktuelle
oplysninger, definitioner, oversigtsartikler og
baggrundsoplysninger, som kan give dig et overblik over dit emne.
Brug Den store danske encyklopædi i trykt form (står som håndbog i
Studiecentret) eller på internettet
http://www.denstoredanske.dk,
hvis du vil slå op i en encyklopædi (et universelt leksikon, der
dækker alle emner) – i stedet for den danske udgave af Wikipedia.
Til Wikipedia kan alle - ikke kun de bedste forskere inden for et
felt bidrage med små artikler, og kvaliteten er derfor ikke god
nok. Vi anbefaler, at du ikke bruger/henviser til Wikipedia i
forbindelse med en stor skriftlig opgaver. Håndbøger, leksika og
andre opslagsværker står i studiecenteret i Rød stue, er ikke
til hjemlån, men du kan få gratis kopier herfra
-
Andre bøger. Du
skal
kunne sætte dig ind i dit emne eller din problemstilling ud fra
flere vinkler, og bøger leverer som regel en bred dækning af emnet
og giver sammenhæng.
Søg i
Studiecentrets base
eller
Bibliotek.dk.
Bøgerne, som du finder i Studiecentret, kan du låne med hjem i en
måned med mulighed for forlængelse. Husk at udfylde en låneseddel,
hvis du låner bøger, og bibliotekaren ikke er til stede til at
registrere lånet elektronisk.
Finder du en interessant bog i
Bibliotek.dk, kan du låne den på det bibliotek, hvor den findes -
eller du kan bestille den til afhentning på dit folkebibliotek,
f.eks. Hillerød Bibliotek. Det kræver blot, at du har en pinkode til
folkebiblioteket. Har du ikke det, bør du snarest muligt skaffe dig
en…
Bøger der ikke optræder i Bibliotek.dk, er ikke at finde på et dansk
bibliotek…
-
Tidsskriftartikler
sætter typisk fokus på lidt snævrere spørgsmål, delemner og har en
uddybende karakter. Artikler sigter også i højere grad end bøger
efter aktualitet, og indeholder ofte de nyeste forskningsresultater.
Vær især opmærksom på sær- og temanumre, som kan være gode, hvis de
handler om din opgaves emne.
Søg i
Studiecentrets base
eller
Bibliotek.dk
eller udvælg en af de fuldtekst
artikelbaser,
som skolen har købt adgang til, så du kan søge gratis.
Faktalink er en
af Skoda-baserne (kræver UNI-login) og indeholder fuldtekst artikler
om mange forskellige emner. Artiklerne giver en god introduktion og
baggrundsviden om emnet, og har fine links og henvisninger til
relevante internet-sider, artikler og bøger,
SKØNLITTERÆRE VÆRKER (romaner, noveller, digte, skuespil):
BESKRIVELSER / ANALYSER AF ET EMNE, FORFATTERSKAB, PERIODE, VÆRK:
-
Hvis du skal finde beskrivelser og analyser af dit emne
(forfatterskab, periode, værk)
er håndbøger og andre opslagsværker meget nyttige (står i Rød stue i
Studiecentret). Håndbøger er ikke til hjemlån, men du kan få
gratis kopier herfra. Brug f.eks:
Verdens litteraturhistorie (gr. 81)
Dansk litteraturhistorie (gr. 81.6), som også ligger her:
http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie
Leksika over danske og udenlandske forfattere og deres værker (gr.
99.381)
Politikens Verdenshistorie (gr. 90)
Politikens Danmarkshistorie (gr. 96),
som nu også ligger her:
www.denstoredanske.dk/danmarkshistorien.
-
Forfatterbiografier
(gruppe 99.4) står også på Rød stue.
-
Andre bøger og tidsskriftartikler kan findes i
Studiecentrets base og
Bibliotek.dk.
Gode internetsider:
Litteratursiden.
Om nyere skønlitteratur
Arkiv for Dansk Litteratur.
Hvis en dansk forfatter har været død i 70 år, kan du her finde og læse
dennes værker (romaner, noveller, digte, skuespil) i fuld tekst.
E-poke. Omhandler
1800-tallets litteraturhistorie. Med analyser, periode- og
genrebeskrivelser, forfatterportrætter.
Danmarkshistorien.dk.
Med periodekapitler, tidslinjer og mange artikler om emner, personer,
begivenheder samt en stor kildesamling.
FILM:
-
Film kan bl.a. findes på
Filmstriben.dk,
CFU
(brug dit UNI-login) eller i
Bibliotek.dk.
-
Studiecentret har også en stor samling af dvd’er til udlån: film og
faglige tv-udsendelser om mange forskellige emner – søg i basen.
HISTORISKE KILDER:
-
Kildemateriale er altid vigtigt, når du skal skrive opgave, og helt
uundværlige i faget historie.
-
Der er ofte kildemateriale med i undervisningsbøger (Studiecentrets
base
eller spørg i bogkælderen).
-
Serien Historiske Kildehæfter (der tager mange emner og perioder
op), kan søges frem i basen.
-
Vi har i Studiecentrets håndbogssamling
tre store bøger
med en række vigtige danske og udenlandske politiske taler.
-
Hvis det drejer sig om danske historiske kilder kan du finde mange
her:
Danmarkshistorien.dk
DEBATTERENDE NYERE STOF – BL.A. TIL PERSPEKTIVERING:
-
Avisartikler
behandler oftest aktuelle emner, der er oppe i tiden, og anmeldelser
i aviser kan desuden give nye vinkler på et værk.
-
Med avisartikler kan du dække et behov for aktualitet i din opgave
eller lave en perspektivering. Du kan også bruge artiklerne til at
vise det offentliges, politikkernes eller almindelige menneskers
holdning i forhold til det emne, du arbejder med.
-
Avisartikler gengiver som regel journalisternes egen research og
indeholder kun sjældent litteraturlister og dokumentation (i
modsætning til tidsskriftartikler og bøger).
-
Du kan finde de seneste godt 20 års danske
avisartikler i en læsbar fuldtekst-version her:
Infomedia
(Skodabase, brug dit UNI-login).
-
Tips
til artikelsøgning
STATISTIK:
-
I nogle opgaver kan du inddrage statistik som en væsentlig del, og
statistiske oplysninger kan findes mange steder…
-
En del bøger rummer statistik, søg i basen og kig i bøgerne…
-
Statistisk
årbog
i pdf-format siden 1896.
-
Søg videre på internettet, der er mange fagspecifikke sider med
statistik.
-
Statistikbanken.dk
(lidt svær at bruge).
RESSOURCEPERSONER:
Kontakt og spørg efter eksperter på dit emne f.eks. hos organisationer,
på universiteter mm.
|
|