AT
ATX

 

Skrivemetro  >  AT  > ATX Linjeoversigt   -  Index   -   Forside

ATX - Innovation

                 

Innovationsopgaven (opgave A) bygger som den klassiske ATX-opgave (opgave B) på et problem, der behandles ud fra to forskellige fags metoder. Det der er særligt ved innovationsopgaven er, at man her tager udgangspunkt i 'et virkeligt problem', at vi ofte inddrager eksterne partnere (dem der har problemet), og at man udarbejder en løsning, hvis relevans og konsekvens vurderes.

 

Når man arbejder med innovation er der altså nogle karakteristiske elementer, der typisk er til stede, der her vil blive uddybet nedenfor.

 

Produkt

Du skal aflevere en fuld synopsis, og du skal op til en mundtlig fremlæggelse/eksamen til sommer, hvor du har produceret et løsningsforslag.

 

Kravene til synopsis med innovation

Det er de samme krav, der skal opfyldes i en synopsis, som du har trænet i dine AT-forløb. Men nogle af punkterne er præciseret med hensyn til innovationsopgaven. Kravene til opgaven kan splittes op i tre:

·         Undersøgelse af en sag / udarbejdelse af en problemformulering

·         Udarbejdelse af innovativt løsningsforslag

·         Vurdering af løsningsforslaget

 

Et innovativt løsningsforslag er defineret som noget, der har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng (kontekst) noget nyt. Forslaget behøver derfor ikke at være noget nyt i absolut forstand, men det bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng. Til den mundtlige præsentation kan der anvendes et præsentationsprogram og/eller udarbejdelse af en prototype til et produkt, en skitsering af et produkt eller et forslag vist i præsentationsprogrammet. Ved vurdering af løsningsforslaget forstås, at forslagets relevans og konsekvenser vurderes.

 

Kendetegn i innovation

Innovation har nogle særlige kendetegn:

 

  • Autentiske problemer (altså et virkeligt problem)

  • Ofte inddrages ekstern partner (dvs. du måske skal have kontakt med en eller flere personer eller virksomheder)

  • Krav om undersøgelse og innovativt løsningsforslag samt vurdering af løsningsforslaget

 

Et eksempel på en opgave – med og uden innovation – kan ses her nedenfor:

 

Katastrofen – årsager og konsekvenser

 

Klassisk ATX (opgave B)

Du skal vælge en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle. Du skal udarbejde en problemformulering samt en synopsis, hvor den valgte katastrofe, dens årsager og/eller konsekvenser belyses. Som et led i din fremstilling af den valgte sag, skal du gøre rede for din brug af begrebet katastrofe og begrunde dit valg af materiale.

 

 

Du skal anvende viden og metoder fra to fag. Det ene fag skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit hovedområde.

Katastrofen – årsager og konsekvenser

 

Innovation ATX (Opgave A)

Du skal vælge en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle. Du skal udarbejde en problemformulering samt en synopsis, hvor den valgte katastrofe og dens årsager eller konsekvenser belyses, og du skal udarbejde og vurdere konsekvenserne af et innovativt løsningsforslag, der kan forebygge lignende katastrofer i fremtiden eller begrænse katastrofens konsekvenser.

 

Du skal anvende viden og metoder fra to fag. Det ene fag skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit hovedområde.

 

For eksempler på elevsynopser med innovation: Se stationen ATX i Skrivemetroen.

 

Evaluering & kompetencer i innovation

 

I evalueringen vil der blive lagt vægt på, om du opfylder de faglige mål, der står i AT-læreplanen. Dvs. det er altså de samme som i den ’klassiske’ opgave. Det er spørgsmålet, om du kan:

 

  • tilegne dig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder

  • foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultaterne heraf

  • perspektivere sagen

  • vurdere fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag

  • demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag

 

 

I innovationsopgaver indeholder præsentationen en omtale af løsningsforslaget, og evt. kort fremvisning af produktet, f.eks. video, skitser eller dele heraf (10-12 min).

Præsentationen danner udgangspunkt for en dialog om anvendelse af faglig viden og faglige metoder i undersøgelse af problemet, udvikling af løsningsforslaget og/eller vurderingen af løsningsforslaget. Herunder kan indgå fagligt begrundet afgrænsninger og valg.

 

Selvom kravene ovenfor ikke er anderledes i en innovationsopgave, end den klassiske opgave, så er der alligevel nogle særlige forhold, der gør sig gældende i en innovationssynopsis. Som du vil kunne se, så skal du være meget bevidst om, at du skal undersøge et problem, udarbejde et innovativt løsningsforslag, du skal vurdere løsningsforslaget, og du skal prioritere, hvor du særligt vil bruge fagene – enten i den grundige undersøgelse, udvikling og udvælgelse eller vurdering.

 

Der er ikke krav om, at du skal anvende særlige innovative metoder, men det kan være hensigtsmæssigt f.eks. at følge en model som ”Design Thinking”-modellen (se vedhæftning nedenfor).

 

 

 

Nyttige links

Design Thinking Model  Redskabsbog   Litteratur

Innovationstillæg-elever AT (dok)

Innovation i AT - som diagram (dok)

 

!nnovation og AT - en PP (PP)

 

 

Mest til lærerne

PPT fra fagkonsulenten

Innovationsforståelse

Diverse innovationsmetoder

Innovationstillæg-lærere AT (dok)

Innovations-diamant

Metodehåndbog

Innogym-metoder-digital

 

 

Besøgstæller